Her er vejen til Danexit

Det kan kun gå for langsomt med at frigøre Danmark fra EU, hvor magthaverne styrer de europæiske nationalstater lige lukt i afgrunden.

Dansk Samling vil følge Storbritannien ud af unionen, men vi skal vælge den udvej, der bedst tjener Danmarks interesser.

Danmarks position i EU er katastrofalt svækket efter Brexit.

Storbritannien var vores vigtigste samarbejdspartner, og problemerne med at lande en aftale om Europol afspejler den nye situation: EU gider ikke lytte til et lille land, der har tabt sin vigtigste allierede.

Nogle påstår, der ikke findes alternativer til EU. Det er noget vrøvl. Men sandt er det, at vi taler alt for lidt om disse alternativer. Dansk Samling er et nationalt rodfæstet parti, der siden unionens fødsel har været klokkeklare modstandere. Her er Dansk Samlings køreplan for Danexit: 1) Danmark udtræder af Schengen -og lader sig ikke indfange i et overnationalt Europol. Opgøret med Schengen er nødvendigt for at bekæmpe migrantstrømme og grænseoverskridende kriminalitet. Samtidig vil det være en ulykke for Danmark, hvis Europol-samarbejdet gøres overstatsligt med udvidede beføjelser til et grænseoverskridende EU-politi. Det var netop for at undgå den slags, danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992.

2) Danmark afholder folkeafstemning om medlemskab af EU. Dansk Samling vil i valgkampen udbrede kendskabet til det oplagte alternativ, som står solidt på tre ben: Medlemskab af EFTA, styrket nordisk samarbejde og forbliven i Nato. Dansk Samling ønsker en lang valgkamp med en dybdegående debat, hvor oplysningsmidlerne fordeles ligeligt mellem tilhængere og modstandere.

3) Danmark tager bestik af den nyvundne frihed. Når vi (forhåbentlig!) kan fejre frigørelsen, skal Danmark søge medlemskab af EFTA og indgå supplerende handelsaftaler. Herpå følger en omstillingsperiode, hvor vi står godt rustet.

DANMARK ER NETTOBIDRAGYDER til EU, idet vi årligt betaler ca. seks milliarder kroner mere, end vi modtager. Dansk Samling foreslår, at de milliarder, vi sparer ved udmeldelsen, midlertidigt fordeles til de erhverv, der midlertidigt måtte tabe på vores udtræden. Det samme gælder de midler, der via EU skulle være gået til regional-og landbrugsstøtten.

Dansk Samling er ikke det eneste parti, der ønsker et opgør med EU. Det samme gør Nye Borgerlige, som dog ønsker to folkeafstemninger: Først en afstemning, der skal give regeringen mandat til at forhandle handelsaftaler for et hypotetisk Danmark uden for EU. Dernæst en afstemning, hvor valget står mellem de opnåede aftaler eller udtræden af EU.

Ideen er håbløs, for hvorfor skulle Folketingets EU-tilhængere gå med på dette? Det skulle da lige være for at forhandle på skrømt -med sigte på et tilpas uspiseligt resultat, der kunne skræmme danskerne fra at ” stemme forkert”.

Og hvorfor skulle andre lande afsætte ressourcer til sådanne hypotetiske øvelser? Nye Borgerliges exit-strategi er en blindgyde.

Dansk Samling anviser en langt mere farbar vej. Én folkeafstemning er nok, men danskerne skal vide, hvad de stemmer om.

Alt for mange har endnu ikke gennemskuet den snævre sammenhæng mellem Lissabon-traktaten, Schengen-aftalen og Den europæiske Menneskerettighedskonvention.

Disse tre er uløseligt sammenflettet, så hvis Folketinget skal vinde sin suverænitet tilbage, må vi melde os helt ud af EU.

MEN DANMARK ER ikke Storbritannien, og derfor skal vi berede os på optagelse i EFTA, som siden 1995 har etableret en række frihandelsaftaler med stater og handelsorganisationer i både Østeuropa, Mellemøsten, Afrika, Asien og Amerika. Disse omhandler ikke forædlede landbrugsvarer, men Danmark eksporterer allerede til flere tredjelande, så sagen er langt fra uløselig. Tilsvarende er der ingen grund til at frygte for eksporten til Storbritannien, der har som erklæret mål at oprette frihandelsaftaler med så mange parter som muligt.

Et frit Danmark skal stå uden for EØSaftalen -dannet mellem EU og tre EFTAlande i 1994. Aftalen betyder, at EU’s bestemmelser om det indre marked også gælder i disse lande (minus toldunion, fi-skeri og landbrug). EØS-landene er alle EUlande samt Island, Liechtenstein og Norge.

Schweiz står som eneste EFTA-land uden for EØS, og det bør Danmark også gøre.

VENDER VI TILBAGE til Nye Borgerliges syn på EU, er det slående, at de tilsyneladende tror på et ” Morten Korch-EU”, som engang skulle have fokuseret på upolitisk frihandel. Et sådant EU har aldrig eksisteret. Meget af den harmonisering og standardisering, som virker formynderisk og fremmer bureaukrati, skyldes det indre marked, som vi sagde ja til, før EF blev til EU. Arbejdskraftens fri bevægelighed er således en følge af EU’s indre marked.

Danmark skal ud af EU nu -og ind i EFTA, hvor vi vil have fuld frihed til at indgå selvstændige handelsaftaler ligesom Schweiz. Samtidig skal Danmark styrke det gode nordiske samarbejde. NATO kan vi naturligvis også forblive medlem af, så vi har intet behov for EU’s ” væbnede arm”.

Det hele er altså slet ikke så udsigtsløst, som EU-tilhængerne vil have os til at tro. Når man sætter sig ind i substansen, viser det sig, at det fuldt ud er muligt at vinde Danmarks suverænitet tilbage.

Det kan kun gå for langsomt med at frigøre Danmark fra EU, hvor magthaverne styrer de europæiske nationalstater lige lukt i afgrunden.

Morten Uhrskov Jensen, Lone Nørgaard, Jesper Rosenløv, 28. november 2016 Fyens Stiftstidende

Powered by wpsnet.com