D. 20. august 2017: Hvidsten Kro

PROGRAM:

11.00-11.15   Ankomst til Hvidsten Kro (Mariagervej 450, Spentrup) og velkomst v. formand
                       Morten Uhrskov Jensen

11.15-12.00   Højtidelighed ved mindesten

12.00-12.45   Oplæg v. cand.scient.pol. , ph.d. & samfundsdebattør Søren Hviid Pedersen:   
                       Kristendom og Danmark som kulturnation

12.45-13.00   Spørgsmål og diskussion

13.00-14.00   Frokost for medlemmerne

14.00-14.45   Oplæg v. Morten Uhrskov: Status for Dansk Samling – og den videre vej

14.45-15.00   Spørgsmål og diskussion.

15.00-16.00   Socialt samvær for partiets medlemmer. Imens har pressen mulighed for interviews
                       med Morten Uhrskov Jensen, formand for Dansk Samling.

 ***

Om Dansk Samling:

Dansk Samling er hverken "nyt" eller "højreorienteret". Partiet kunne i 2016 fejre 80 års jubilæum, og det fyldige partiprogram lægger stor vægt på at sikre de svageste danskere.

Faktisk opstod Dansk Samling i 1936 som reaktion mod de gamle "ismer", liberalismen og socialismen. Under besættelsen spillede Dansk Samling en fremtrædende rolle i kampen mod nazismen.

Ved folketingsvalget i 1943 anbefalede digterpræsten Kaj Munk danskerne at stemme på Dansk Samling. Adskillige af partiets medlemmer var aktive i modstandskampen - også i Hvidstengruppen. Intet kunne derfor være mere passende end at samles på Hvidsten Kro - i respekt for de landsmænd, der gav deres liv for Danmark.

Om Hvidsten Kro:

Hvidsten kro hører til landets ældste (1634). I dag kender de fleste danskere kroen fra både sange og film. Hvidsten Kro er stadig i familien Fiils eje.

Powered by wpsnet.com