FORSVARET OG NATO

Forsvaret skal styrkes. Danmark skal leve op til sine NATO-forpligtelser og bruge mindst 2 procent af sit BNP på forsvaret. Pengene skal naturligvis bruges bedst muligt, og på dette punkt bør folk med reelt kendskab til vores forsvarsbehov angående fordeling af midlerne inddrages.

Danmark skal være i stand til at hævde rigets territoriale integritet og sikre den civile trafik, hvilket betyder, at vi især skal styrke de luft- og sømilitære kræfter.

Hjemmeværnsfolk skal have mulighed for at have både våben og ammunition i hjemmet. På dette og mange lignende forsvarspunkter er der god inspiration at hente i Schweiz.

Danmark skal undgå al yderligere indblanding i fjerne landes militære konflikter, så længe vores egen sikkerhedssituation samt vores civile trafik ikke er truet af disse. Aktivering af NATOs »musketered« bør i øvrigt være den eneste undtagelse fra dette princip.

Derfor mener Dansk Samling at:

  • Forsvaret skal styrkes
  • Danmark bør efterleve NATO´s anbefaling om at bruge 2 procent af BNP på forsvaret
  • Danmark til enhver tid skal være i stand til at forsvare rigets territorium
  • Hjemmeværnsfolk skal have mulighed for at have både våben og ammunition i hjemmet
Tilbage