UDENRIGS

Danmarks udenrigspolitik skal tage udgangspunkt i danske interesser. Danmark skal forblive medlem af FN. Danmark deltager gerne i humanitært arbejde ved natur- og sultkatastrofer som ved andre typer af katastrofer, der er opstået pludseligt. Den danske ulandsbistand afvikles for en stor dels vedkommende. Til gengæld kan der ydes betydelig økonomisk støtte fra dansk side til rimelige levevilkår i f.eks. flygtningelejre.

Dansk udenrigspolitik har som sin første prioritet at sikre Danmarks beståen som selvstændig stat. Dernæst skal danske handelspolitiske interesser sikres bedst muligt. Og endelig bør Danmark vise sig som et foregangsland i kraft af et velfungerende folkestyre med dertilhørende retsstat.

Danmark bør forsøge at fremme mellemfolkelig fred og forståelse, hvilket sker bedst gennem medlemskabet af FN.

Derfor mener Dansk Samling, at:

  • Danmark skal forblive medlem af FN, men visse konventioner skal om nødvendigt fratrædes
  • Danmark skal deltage i humanitært arbejde ved natur- og sultkatastrofer samt ved andre typer af pludseligt opståede katastrofer
  • Den danske u-landsbistand afvikles for en stor dels vedkommende
  • Der gives betydelig økonomisk støtte til driften af flygtningelejre uden for den vestlige kulturkreds
Tilbage