Bliv stiller for Dansk Samling
Lone Nørgaard, medlem af hovedstyrelsen, gennemgår årsagerne til at netop du skal vælge at støtte Dansk Samling, så vi kan komme ind i folketinget.
Velkommen til en Dansk Samling-video. Jeg hedder Lone Nørgaard og er medlem af hovedstyrelsen i Dansk Samling.
Jeg henvender mig direkte til dig, fordi jeg vil bede dig om at gå ind på Dansk Samlings hjemmeside http://dksamling.dk/ . Her skal du sende en vælgererklæring, så vi kan stille op til Folketinget.
Dansk Samling er i hård konkurrence om vælgernes stemmer. Men det er os, der er Det virkelige Alternativ, fordi vi ikke lader os styre af ideologier eller interessegrupper. Dansk Samling har siden 1936 altid søgt at indtage et tredje standpunkt. Vores 5 mærkesager er:
1. Stands ikke-vestlig indvandring
2. Danmark ud af EU
3. Frihed til familien
4. Sænk skatter og afgifter
5. Tryghed for Danmarks svageste
Ja, det lyder som floskler, men jeg kan love dig, at Dansk Samling mener det. I modsætning til så mange andre er vi ikke karriere-politikere, og vi har et eneste formål: At gøre os selv overflødige.