Rettroende muslimer vil gerne have del i vores velfærd og sociale ydelser, men de vil ikke integreres i vores kultur
Hvorfor mislykkes integrationen af mennesker fra først og fremmest muslimske lande? Helt overordnet og ganske kort lyder svaret: Der er forskel på Jesus og Muhammed, altså på kristendom og islam, og Danmark – og en stor del af Vesten – er (kultur)kristne lande, som rettroende muslimer vil gøre næsten hvad som helst for at slippe for at blive en integreret del af.
De seneste 30 års erfaringer viser: Rettroende muslimer vil gerne have del i vores velfærd og sociale ydelser, men de er ikke interesserede i hverken sekulært demokrati eller ligestilling mellem kønnene, sådan som vi opfatter ligestilling i Vesten.
Islams kvindesyn
Omdrejningspunktet i islam er mænds kontrol af kvinder – og samtidig en hovedårsag til, at integrationen er dømt til at mislykkes.
Men har jeg nu rigtigt fat? Er fx det islamiske tørklæde udtryk for kvindeundertrykkelse? Eller giver tørklædet først og fremmest kvinden en øjensynlig ligestilling med manden – og hermed frihed? Som mange muslimer mener. Ikke overraskende er svaret afhængigt af øjnene, der ser og læser og fortolker islams helligskrifter.
Der ligger en ret afgørende pointe i, at i strømme af tolkninger udskiller der sig to hovedtolkninger af Koranen og hadith. (Begrebet hadith dækker over beretningerne om, hvordan Muhammed og hans fire første efterfølgere (khaliffer) opførte sig). De to hovedtolkninger er dels en mandlig, dels en kvindelig fortolkning af Koranen og sunna, profetens sædvaner. Men fordi kvinderne er stumme i store dele af det offentlige rum på verdensplan, så høres deres stemmer kun ganske svagt.
En række kvindelige tolkninger mener ikke, at Koranen rummer kvindeundertrykkelse, og at Muhammed gav dem rettigheder, men desværre så tolker mænd efter deres egne interesser. Og da det er mænd, der har magten, både den økonomiske, politiske og ideologiske, så får kvindestemmerne og kvindefortolkningerne ingen betydning og ingen plads. Derfor kommer kvinders tolkninger sjældent til offentlighedens kendskab.
God idé at spørge tørklæde-kvinderne?
Men ville det så ikke bare være en god idé at spørge de tørklædeklædte kvinder selv om deres bevæggrunde til at bære hovedbeklædningen?
Det kan man selvfølgelig godt, men sagen er ”bare” den: At bære det muslimske tørklæde handler om langt mere end den enkelte kvindes individuelle valg af påklædning.
Med baggrund i tørklædebrug på verdensplan kan det dokumenteres, at tørklæder er udtryk for et menneskesyn præget af mandens dominans og kvindens underkastelse. Med tilsløring følger adskillelse mellem de to køn. Kvindens seksualitet anses for farlig og ukontrollabel for manden. Derfor skal den holdes nede, blandt andet gennem tildækning. Slør bæres først og fremmest af seksuelle og ikke religiøse grunde, for at dække håret og ikke vække lyst. Det er kvinden, som er skyld i den fremkaldte lyst, ikke manden, som føler den.
Med tørklædet sættes skel mellem rene og urene
Kvinder, der bærer tørklæder, gør det primært, fordi de bliver tvunget til det. Intet sted, hvor islamisterne er kommet til magten rundt omkring i verden, herunder i de vesteuropæiske ghettoer, overlades det til den enkelte kvinde selv at beslutte, om hun vil iføre sig slør.
Det er korrekt, at en række kvinder i Vesten vil kunne gøre gældende, at de selv har valgt at bære tørklæde. Men uanset en kvindes individuelle valg øger hendes frihed tvangen over for de medsøstre, der ikke ønsker at tilhylle sig. Med tørklædet sættes skel mellem mænd og kvinder, mellem rene og urene kvinder, mellem troende og vantro. Jo flere kvinder, der ifører sig / tvinges til at iføre sig tørklæder, jo mere eksponerede bliver ikke-tilslørede som urene, vantro og uanstændige.
Tilsløring af kvinder hænger sammen med kvindesynet. Kvinder rangerer som andenklasses borgere, der ikke kan optræde og agere på lige fod med mænd i det offentlige rum. Kvinden er den, der er bærer af familiens ære (sheref). Den, der tillige bekvemt udnævnes til at være biologisk determineret til at varetage bestemte funktioner. Uden mulighed for at vælge rollen til eller fra.
Kvindesynet er altså en af de væsentligste årsager til den manglende integration.
Islam har ingen adskillelse mellem politik og religion
En anden hovedforklaring på, hvorfor Vesten og islam går så dårligt i hak, ligger i, at islam ikke bare er en religion, men en politisk ideologi.
Vesten har opnået den adskillelse mellem politik og religion, som er en nødvendig betingelse for en velfungerende demokratisk orden. Den islamiske verden har aldrig fået en tilsvarende adskillelse, og derfor har den islamiske verden heller aldrig fostret en velfungerende demokratisk orden.
Et centralt punkt er altså den dybe forskel mellem kristendommen og islams forhold til politik. At kristendommen adskiller politik og religion, mens islam selv vil bestemme den politiske orden.
Er islam blevet voldtaget?
Hvorfor forstår det store flertal af politikere og beslutningstagere i de vestlige lande ikke, hvad Vesten er oppe imod i forhold til massetilvandringen fra først og fremmest muslimske lande?
Det er faktisk ufatteligt, så meget vrøvl en række partiledere, andre politikere, (DR)journalister og diverse kommentatorer har udtalt i forlængelse af jihadisters massakre på Charlie Hebdo, på Bataclan, på Krudttønden, på diskoteket i Orlando, lastbilangrebet i Nice, angrebene i Tyskland.
Uvidenheden om islam og hellig krig mod de vantro rækker til himlene. Her 10 år efter Muhammed-krisen skal læsere, lyttere og seere fortfarende præsenteres for udtalelser som: Gerningsmændene er kriminelle voldsmænd og terrorister. Likvideringerne har ikke noget med islam at gøre (selv om der bliver råbt Allah-u-akbar, så det gjalder).
Det handler ikke om religion, men om sindssyge galninge. Islam er blevet voldtaget / kidnappet / misbrugt. Islam er fredens religion. Vi skal ikke lægge islam og / eller muslimer for had, fordi nogle (højre)ekstremister / islamister udøver barbariske handlinger.
Fortsæt selv med den hykleriske lyrik leveret af afsendere, der lider grumt af faktaresistens.
Sagen er imidlertid den, at man ikke kan bekæmpe en fjende, hvis analysen af denne fjende ikke er korrekt. Terrorismen / hellig krig / jihad er uadskillelig fra islam, og derfor er det også så katastrofalt, at europæiske politikere med hovedet under armen har tilladt en masseindvandring fra muslimske lande under flaget multikulturalisme.
Politikernes to figenblade
Politikerne har to figenblade at gøre godt med: Det ene er, at islamforskerne stort set alle lægger røgslør ud. Det betyder dårlig rådgivning fra de såkaldte eksperter. Det andet figenblad er de landsdækkende (tv)medier, som bærer en ekstremt stor skyld for, at politikerne træffer de forkerte beslutninger i forhold til muslimsk tilvandring. Fordi medierne med DR i spidsen i alt for mange år ikke har haft hverken evnen, talentet eller viljen til at oplyse om islam.
Fjenden er islams helligtekster, som muslimske retslærde og imamer udlægger for muslimer, hvoraf mange aldrig har været i nærheden af Koranen og måske ikke engang kan læse. Men de samme retslærde og imamer har en enorm magt over de muslimske sjæle.
Vi befinder os i en civilisationskamp
Vi befinder os i en civilisationskamp mellem vestlig demokratisk kultur og islamisk fundamentalisme. Det kan godt være, at kun få vil udøve vold ved at gribe til øksen, stenblokken, sværdet og maskingeværet og meje vantro ned på gader, stræder og i supermarkeder i Paris, London og København. Men da antallet af muslimer i verden er mindst en milliard, så hjælper det ikke, at andelen af dem måske kun udgør én promille eller mindre. Det bliver stadigvæk til uendeligt mange.
De politikere, der sidder på magten, VIL ikke vil træffe de nødvendige beslutninger til at beskytte deres befolkninger. I stedet går beslutningstagerne som katten om den varme grød.
De VIL ikke erkende, at islam er problemet. Og at svaret på truslen er, at vi skal stoppe for yderligere tilvandring fra muslimske lande og samtidig gå i gang med repatriering af de mennesker, som foretrækker sharia for det vestlige demokrati.
De har 57 dejlige, muslimske lande at rejse til.
Den Korte Avis, 29-9-16