Ikke helt nemt at afgøre, om der er en vinder.
Det er tidligt om morgenen, når man kaster sig ud af sengen, fordi man skal se den første af tre debatter mellem de to præsidentkandidater kl. 3 dansk tid. Debatten er i skrivende stund slut om ti minutter, og jeg er oprigtigt i tvivl om, hvem af de to der har klaret sig bedst.
Clintons stærke sider: Hun er uomtvisteligt godt inde i det faktuelle. Det ville også være underligt andet, efter at hun har brugt årtier af sit liv i politik. Hun demonstrerer stor grundviden og kan både tegne det generelle billede og give konkrete eksempler.
Hvad der umiddelbart overraskede mig, var, at det stort set kun har været Clinton, der fik tilhørerne til at grine. Clinton var humoristisk en tre-fire gange, og det skal som bekendt ikke undervurderes. Ud fra Clintons optræden denne nat må jeg sige, at den er bestået, godt og vel endda. Det ændrer ikke en dyt ved, at hun ikke ville få min stemme, hvis jeg havde muligheden, men det er ikke interessant her.
Trumps stærke sider: Trump har ikke én gang været bare i nærheden af at forløbe sig, heller ikke selv om Clinton et par gange forsøgte sig med spydige bemærkninger, sandsynligvis med den hensigt at få ham til at sige noget dumt. Trump har hele vejen igennem optrådt roligt, hvilket selvfølgelig er helt afgørende for de tvivlende amerikanere, der af gode grunde kun vil stemme på ham, hvis de kan se for sig, at han vil optræde værdigt som præsident.
I den forstand har denne første debat været helt afgørende for Trump, der kunne smide alt på gulvet, hvis han havde sagt noget tåkrummende. Det gjorde han ikke. Det burde i øvrigt ikke overraske. Det har fra begyndelsen været naivt at tro, at Trump er ude af kontrol. Naturligvis kan han bestride embedet som USA’s præsident. Det er det politiske indhold, der bør afgøre, om man støtter Trump eller ej.
Ingen af de to kandidater har efter min bedømmelse dummet sig her til aften. Clintons evne til at få salen til at grine skal man ikke undervurdere, men det opvejes meget muligt af Trumps evne til at fremstå som lige så meget statsmand, som Clinton fremstod som statskvinde.
Det er ikke stor spådomskunst at forudsige en gyser frem mod den 8. november. Jeg ved godt, hvem jeg hepper på: The Donald.
Jyllandsposten, 27-9-16