Det er slående, som de pæne borgerlige gnubber ryg med Søren Pind og lignende typer.
Det er ikke sådan, når man gerne vil indynde sig på parnasset. Det er ikke nemt, når nu man har indset, at velbehageligheden og indtjeningen har det bedst med at hyle med de ulve, man er iblandt. Det er i det hele taget nemmest at indskibe sig på bekvemmelighedens første klasse, sådan lidt i stil med Titanics überklasse med garanti for isfrit farvand.
En sådan type er Morten Hessedahl. Han går vist nok for at være borgerlig og fred være med det. Den gode Hesseldahl kom så for skade for snart en del år siden at skrive, at diktatoren Pinochet i Chile alt andet lige var et gode for Chile, fordi han fik afskaffet Allendes regering med samt Allende i september 1973.
Det har han af gode grunde måttet høre en del for gennem ti år, og følgelig har Hesseldahl været nødt til at gøre mange mærkelige ting for at tilfredsstille det kleresi, som han er en del af og af hjertet ønsker at tilhøre. Så hør bare Morten Hesseldahl på P1 den 13. august:
”Dengang de digitale medier, de sociale medier begyndte, så havde man en forventning om, at det her ville blive en styrkelse af demokratiet, fordi nu kunne vi alle sammen komme til at sige vores mening. I stedet har det jo vist sig at være det modsatte. Det har jo vist sig at være en kloak af uigennemtænkte angreb, ofte anonyme, hvor der er meget få der får noget ud af det. Det er destruktivt, det er hadefuldt…”
Så meget for Morten Hesseldahls fornemmelse for demokrati. Men hvad pokker, Hesseldahl er jo i vanen med det. Og det stopper ikke her. I denne uges Weekendavisen klistrer Morten Hesseldahl sig op ad landets skændige justitsminister Søren Pind. Lyt blot med (ikke online):
”I blogs på Jyllands-Posten eller i Berlingske skriver de, at verden udelukkende består af idioter, at Danmark er lige ved at gå under, at muslimerne vælter ind over grænserne, og at der kun er grænsebomme, generel bevæbning og borgerkrig tilbage.”
Hvad så der? Blev vi lige sat på plads af Morten Hesseldahl? Eller blamerede samme Hesseldahl sig endnu engang, mens han stringent og i skarpt trav melder sin ankomst hos de glade mennesker, der ikke er i stand til at læse selv de simpleste statistikker.
Morten Hesseldahl er en fest. Engang forsvarede han det uforsvarlige og bakkede Pinochets militærkup op med efterfølgende drab på politiske modstandere. Han gjorde det vist nok i en god sags tjeneste, vil han uden tvivl påstå.
I dag er han bare ude på at lukke munden på så mange som muligt, hvis de tillader sig at se anderledes på den almindelige udvikling baseret ikke på fornemmelser, men på statistiske fakta.
Han er da sød, ham Morten Hesseldahl, er han ikke?
Jyllandsposten, 4-9-16