Indlæg af Cherif El-Ayouty (Dansk Samling)
Hvis man ikke inden for minoritetsmiljøerne i højere grad kræver lige behandling af kulturer, vil en kulturel ubalance resultere i, at den ene side absorberer værdierne af den anden. Samtidig hermed skabes der en “ren” islamiske nation fri for enhver påvirkning udefra. Dette ensidige kulturelle tyranni tvinger os, de danske statsborgere, til at tolerere intolerance, mens vi aldrig kan forvente, at nogen fra den muslimske verden tilpasser sig vores vestlige værdier.
Så snart muslimer udgør et lille samfund i en vestlig nation, vil de straks nægte adgang for enhver form for bibelsk forkyndelse eller uddannelse i deres minoritetssamfund. Samtidig føler de tilsyneladende, at de har ret til at kræve adgang for Koranen-prædiken i fængsler og spredning af islamisk kultur og værdier i danske skoler.
Hvis muslimer kan finansiere afdelinger for islamstudier på danske universiteter og kræve undervisning i islam i vore offentlige skoler, skal de samme rettigheder tildeles danskere i muslimske lande. Det er sandt – der er et par vestlige skoler i Mellemøsten, men det er forbudt for disse skoler at have afdelinger, der forsker i Det Gamle og Det Nye Testamente.
Hvis muslimske regeringer og borgere har fuld adgang til at bygge moskeer i Danmark, skal vi insistere på at have den samme ret i deres muslimske lande.
Hvis en sådan ensidig adgang for islam i Vesten fortsætter, mens andre religioner i de muslimske samfund og lande anses for ulovlige “hadforbrydelser,” vil vestlig kultur, værdier, frihedsidealer og religionsfrihed sygne hen og uddø. For at vinde kulturkampen håber islamisterne på en manglende vestlig forsvarsvilje.
I lighed med den ofte omtalte ubalance inden for handel, eksisterer der mellem vestlige nationer og muslimske lande en stor ubalance, der aldrig nævnes: den kulturelle ubalance.
Muslimer kan bygge moskeer i Vesten, men giver ikke Vesten adgang til at bygge kirker eller synagoger i muslimske lande. Muslimske regeringer finansierer “islamiske studier” på næsten alle danske universiteter, men vil ikke tillade kristne eller jødiske studier på universiteter i den muslimske verden. De prædiker frit islam overalt og anser det som deres ret. Men ikke ét muslimsk land tillader kristne missionærer, og de få, der vover at prøve, bliver hårdt straffet, fængslet eller dræbt.
Det er tid til at behandle danskernes kultur og værdier som den førende kultur i Danmark igen. Kultur betyder noget, og det er tid til at anerkende betydningen af værdier, individets suveræne ret og vestlige frihedsrettigheder.
Multikulturalisterne har alt for længe trampet på den danske og vestlige stolthed, de traditionelle værdier og den jødisk-kristne etik. Skaderne på den danske nationale stolthed og værdighed har været dybe. Den danske og den europæiske offentlighed har for længe lidt i stilhed og fået den korte ende af stokken fra dem, der blev valgt til først og fremmest at passe på deres egne borgere. Det er på tide, at vestlige politikere og ledere, fra venstre og højre, behandler deres borgere værdigt og skænker som højeste prioritet i deres egne lande.