Pressemeddelelse: EU smadrer Danmark

13. december 2018

En afstemning i EU-Parlamentet d. 11.12.18 får alvorlige konsekvenser for den danske velfærdsmodel, der er blevet en uadskillelig del af Danmark og dansk kultur.

Med et snævert flertal har parlamentet godkendt et forhandlingsmandat om sociale sikringer.  Mandatet lægger op til, at EU-borgere kan få dansk dagpengeret efter bare én dags arbejde i Danmark.

Ifølge Ritzau kalder parlamentarikerne Christel Schaldemose (S) og Morten Løkkegaard (V) beslutningen for "en potentiel bombe under det danske dagpengesystem".

Når to så enormt EU-positive politikere råber vagt i gevær, ved enhver, hvad klokken er slået.

Forslaget er vanvittigt og bekræfter Dansk Samling i, at det kun kan gå for langsomt med at træde ud af EU, så vi selv kan bestemme inden for landets grænser.  I denne kronik forklarer vi proceduren:

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10459568/derforgravereusinegengrav/

 

På vegne af Dansk Samling

Morten Uhrskov Jensen

Formand for Dansk Samling

 

 

Pressekontakt:

Morten Uhrskov Jensen tlf. 81 75 40 14      &  Lone Nørgaard tlf. 36 30 54 84 

                                                                                             mobil: 51 90 93 99 

landsformand@dksamling.dk                           koordinator@dksamling.dk                     

 

 

Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com