Pressemeddelelse: Støt Generation identitær
PRESSEMEDDELELSE:
Støt Generation Identitær -
Det gør Dansk Samling
Ungdomsbevægelsen Generation Identitær begyndte i Frankrig i 2012 og har siden spredt sig til en række europæiske lande, herunder Danmark.
Vi taler om den uden sammenligning mest betydningsfulde ungdomsorganisation i Europas nyere historie.
Gennem sine fredelige aktioner får Generation Identitær fremført sine politiske krav om, at Europa skal standse masseindvandringen og påbegynde omfattende remigration (tilbagevandring) af millioner af utilpassede.
Med massetilvandringen fra muslimske lande er fulgt islam og med islam sharia/islamisering/terrorisme. Den islamistiske tilstedeværelse i Frankrig er stærk. For nyligt viste det sig, at indflydelsen rakte helt ind i hjertet af politiet, da en medarbejder med forbindelse til ekstremistiske islamiske miljøer dræbte fire kollegaer i et knivangreb.
Det er bydende nødvendigt, at europæere forsvarer sig mod den islamistiske trussel, og derfor mødte 1.000 mennesker op søndag d. 18. november for at gå gennem Paris’ gader i en stærk manifestation. Islamismen må ikke koste flere liv, og den må aldrig bide sig fast i Europa.
Men fordi demografien allerede taler sit tydelige sprog, er det nødvendigt at kæmpe for, at Europa ikke bliver erobret i en langsom underkastelses-proces. Derfor er det vigtigt at engagere sig i ikke-voldelig aktivisme, som de gør i Generation Identitær, i politiske partier, fx Dansk Samling, eller på andre måder.
På vegne af Dansk Samling
Morten Uhrskov Jensen
Formand for Dansk Samling
Pressekontakt:
Morten Uhrskov Jensen tlf. 81 75 40 14 & Lone Nørgaard tlf. 36 30 54 84
mobil: 51 90 93 99
landsformand@dksamling.dk koordinator@dksamling.dk