Hvidsten Kro & Landsråd 2021

Hvidsten Kro Arrangement 2021

Det årlige Hvidsten Kro arrangement bliver igen i år slået sammen med DS' landsråd(Grundet Corona). Den del af arrangementet der er åbent for alle starter kl. 11:00 og slutter kl. 14:00, hvorefter DS afholder sit årlige landsråd. 

Hele herligheden foregår på Hvidsten Kro søndag d. 22. august 2021. Adresse: Mariagervej 450, 8981 Spentrup. 

Det koster 220,- kroner pr. billet for ikke medlemmer at deltage og billetten kan købes i butikken her: Dansk Samling - Hvidsten Kro 2021 (dksamling.dk)

Program: 

11:00-11:45 - Kransenedlæggelse ved mindelunden. 

Vi går, som hvert år, i fælles flok fra Hvidsten Kro og op til mindestenen, hvor vi nedlægger en krans, synger en sang eller to og lytter til et oplæg af Morten Uhrskov Jensen. 

11:45 - 13:00 - National Genfødsel - et oplæg af aktivist i Generation Identitær, Christian Grann, og medstifter af netmediet Atterdag, Søren Krarup.

Under National Genfødsel tager oplægsholderne os igennem, hvordan nationens sovende ånd kan genvækkes ved at betone de værdier, der, i modsætning til tidsåndens nihilisme, er værd at leve og dø for. Værdier som et fædreland, frigjort fra diktaturet udgjort af globale institutioner, lobbyorganisationer og politikere, hvis primære virke målrettes en toppost i en sådan. Værdier som et folk, der med stolthed er bevidste om egen identitet, bedrifter og arv, frem for at være tynget af skam og tvunget til at dele sit territorium med fremmede folkeslag, vi hverken kan eller vil leve sammen med. Sidst, men ikke mindst, betones værdien af stabile familier, der i dag udsættes for angreb i form af massemediernes propaganderen for LGBT-ideologi samt relationsnedbrydende indhold som reality-tv, datingapps og deslige. De tre nøgleord, fædrelandet, folket og familien, udgør oplæggets grundpiller, idet de er hinandens forudsætninger. For uden stabile familier, har vi intet folk. Uden et folk, har vi intet fædreland. Og uden et fædreland… Hvad har vi så egentlig tilbage, der er værd at kæmpe for?

13:00 - Frokost. 

Frokosten er fastlagt og er den berømte æggekage med en øl eller vand til. Der serveres løbende kaffe og vand i løbet af hele arrangementet. 

14:00-17:00 - Landsråd

Detaljer for landsrådet vil skriftligt tilgå alle medlemmer.

Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com