Lone Nørgaard: Ret ryggen – og velkommen til virkeligheden

15. august 2018

Vi skal en anden vej, hvis børn og unge skal hærdes til at tage livtag med virkeligheden – og evt. lave karakterer. Vi skal gøre op med et uddannelsessystem, der tilgodeser elever fra ressourcestærke familier med alt for meget fokus på rummelighed og trivsel.

Under overskrifterne “Karakterræs blokerer for gymnasieelevers indlæring” og “Får jeg [Signe] ikke de høje karakterer, krakelerer min selvopfattelse” i JP forleden tager de to artikler fat på problematikken: For meget fokus på karakterer i gymnasiet har negative konsekvenser for elevernes læring og trivsel.

Heureka, hurra! Uddannelsessystemet høster nu præcis, som der er sået igennem en årrække. Men her kommer en serviceoplysning forankret i 37 års undervisning: Om Oliver og Sophie trives, er ikke primært skolens problem, da en uddannelsesinstitutions fornemste opgave er at levere faglige kundskaber, ikke feel-good-ydelser og wellness.

Ud med misfosteret "læring", og ind med undervisning alias faglig formidling fra én-der-ved-bedre, nemlig læreren, til én-der-skal-drages-op-til-(om muligt)-samme-niveau som underviseren. Det kaldes mesterlære, og den praksis har demonstreret sin styrke i århundreder. 
Ud med trivsel i det omfang, at den viser sig uforenelig med at tilegne sig f.eks. andengradsligninger og historisk viden via røv-til-sæde alias fordybelse.
Sidst, men ikke mindst ud med kompetencebegrebet, der har vist sig at dække over den tomme mængde. Den eneste ægte viden er paratviden.

Læs resten af indlægget på Jyllands-Posten