Morten Uhrskov Jensen: Den ”stramme” svenske udlændingepolitik
Er forventede 276.000 fra den tredje verden i perioden 2018 til og med 2021 ”stramt”?
For noget tid siden skrev dagbladet Information således:
»Under flygtningekrisen i 2015 skortede det ikke på advarsler om det flygtningevenlige Sveriges snarlige sammenbrud. Siden har landet fået nogle af Europas strammeste udlændingelove.«
Det passer helt enkelt ikke. Alene i de første ni måneder af 2018 er der blevet bevilget asyl og familiesammenføring til 42.000 personer fra den tredje verden. Er det ”stramt”?
Forfatter Gunnar Sandelin har gennemgået den svenske udlændingestyrelses – Migrationsverket – egne tal, herunder prognoser. Der kalkuleres som nævnt med 276.000 bevilgede asyl og familiesammenføringer i de fire år 2018 til og med 2021. Er det ”stramt”?
Gunnar Sandelin har opstillet et søjlediagram så sjælsrystende, at selv en forhærdet synder som undertegnede bliver chokeret. I 1980’erne kom der i snit om året 20.000 til Sverige, i 1990’erne 43.000 om året i snit, i 2000’erne 71.000 om året i snit og i 2010’erne indtil videre 120.000 om året i snit. En del af disse vil selvfølgelig stamme fra vestlige lande, men mange – virkeligt mange – af dem vil stamme fra dysfunktionelle lande i den tredje verden. Disse lande er ikke blevet straffet af Gud. De er dysfunktionelle, fordi der bor tilstrækkeligt mange mennesker, der ikke kan skabe ordentlige samfund.
Læs resten på Jyllands-Posten