Morten Uhrskov Jensen: Sætter det svenske socialdemokrati militæret ind i ghettoerne?
Sverige er på vej til et nyt stadie
Det begyndte med, at Jimmie Åkesson, leder af Sverigedemokraterne, udtalte, at svensk militær skal sættes ind i de svenske ghettoer for at gøre op med banderne, der som standard kaster med håndgranater, når de ikke får politibiler til at eksplodere.
Det ville næppe have vakt særlig opmærksomhed, hvis det bare var den unævnelige Jimmie Åkesson, der havde slået et slag for, at kun egentlige soldater kan standse de dybt kriminelle indvandrere af første, anden og tredje generation fra den tredje verden, der hærger enhver selv mindre svensk provinsby, for slet ikke at tale om landets tre største byer, Stockholm, Gøteborg og Malmø.
Derpå fik en journalist imidlertid den gode idé at spørge selveste den svenske statsminister, Stefan Löfven, om han kunne forestille sig at sætte militæret ind. Stefan Löfven svarede ordret: ”Det er ikke den første forholdsregel, jeg vælger.”
Så er katten da ude af sækken. Dagen efter tiltrådte Stefan Löfven en slags retræte, da han nu sagde:
”Det har aldrig været meningen, at militæret skal overtage politiopgaver, men vi må være meget håndfaste over for den organiserede kriminalitet, fordi den kvæler vores samfund, og så kan vi ikke udelukke, at myndighedernes samarbejde kan øges, selv mellem politiet og forsvaret.”
Var det så en afkræftelse? Tja, ikke sådan rigtigt, vel? Apropos den svenske nedsmeltning havde DR2 Dagen meget prisværdigt inviteret den svenske journalist, Magnus Bejmar, i studiet. Magnus Bejmar er bosiddende i Danmark, hvilket nok kan være med til at forklare, at han spyttede rent ud af posen. Iskoldt dissekerede han den svenske tilstand. Det næste valg i september i år kommer kun til at handle om udlændingepolitik, og banderne hærger i selv mindre provinsbyer (fra minut 33).
Læs resten på Jyllands-Posten: