Morten Uhrskov Jensen: Fake news om ikkevestlige i ny ”videnskabelig” undersøgelse

Nej, der er ikke noget ”skjult potentiale” hos ikkevestlige i Danmark.

Suk, vi må til den igen, det standende vrøvl om, at ikkevestlige i Danmark i virkeligheden ville klare sig langt bedre, hvis bare lige vi gjorde noget mere. En usandhed bliver altså ikke mere sand af at blive gentaget i det uendelige.

Ugebrevet A4, et organ for den åbenbart mere tumpede del af fagbevægelsen, påstår i en lang artikel, at mennesker fra den tredje verden, der opholder sig i Danmark, kunne klare sig langt bedre. Det hedder således i manchetten til artiklen:

»Udsatte nydanskere på kontanthjælp har et bedre helbred end etniske danskere på kontanthjælp. Det viser ny undersøgelse, som dræber myter. Der gemmer sig et skjult potentiale blandt ikkevestlige indvandrere, vurderer ekspert

Undersøgelsen fra Aarhus Universitet har fundet frem til, at ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere i mindre grad end kontanthjælpsmodtagere af dansk afstamning har psykiske problemer. Det er da muligt, at det er korrekt, men konklusionen er til gengæld lige så absurd, som den er vildledende:

»”Den offentlige debat er til tider præget af en negativ retorik om ikkevestlige indvandrere – for eksempel at de er dyre for samfundet. Men vi kan med denne undersøgelse i hånden faktisk konstatere, at der gemmer sig et skjult potentiale i gruppen af ikkevestlige indvandrere, i og med de har færre helbredsmæssige og sociale problemer. Til gengæld er de mere ramt på de beskæftigelsesmæssige parametre,” siger Charlotte Liebak Hansen til Ugebrevet A4.«

Det er nonsens på stylter. Der er ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem de to ting. Den virkelige grund til, at ikkevestlige i snit klarer sig så ringe i det danske samfund, skyldes deres – igen i gennemsnit – lavere kvalifikationer.



Læs resten på Jyllands-Posten


Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Ove Jensens Alle 2, 3. tv - 8700 - Horsens - Danmark

Powered by wpsnet.com