Morten Uhrskov Jensen: Glædelig identitetspolitisk jul

Til venstreorienterede, liberalister som nationalkonservative.

Man lader sig jo gerne stemme mildt her ved juletid, mens man forsøger at få det hele til at gå op i en højere enhed, så kirkegang, god mad og drikke samt gaver bliver behørigt passet og set efter.

Og så er det jo altid på disse kanter, at man overvejer året, der gik. Jeg har sikkert taget fejl i en hel masse, men én ting har jeg ramt plet med: Identitetspolitik er det nye sort. Foreløbig er det kun de venstreorienterede, der leger legen med at kræve særrettigheder for alskens minoritetsgrupper, særligt dem af anden seksuel observans og dem med anden etnicitet end europæisk.

Heldigvis er der også blevet gjort grin med dem, som JP’s Niels Lillelund fint observerer i sin seneste klumme, ”Ekkokammerets elendighed”. Niels Lillelund skrev bl.a.:

»Krænkelsesrytterne er tydeligt skræmte i mødet med en skraldgrinende offentlighed, og det er et sundhedstegn; nogen har kaldt det dansk folkelighed, og så langt vil jeg slet ikke gå, men opmuntrende er det i hvert fald. Det er helt nødvendigt at tage ekkokamrene på ordet, hvis man vil standse deres vækst.«

Godt og rigtigt… så længe det lader sig gøre. Det bliver det nemlig ikke ved med, spår jeg. Vi taler om en meget stærk bølge, der som vanligt er begyndt i USA, men forbløffende hurtigt er kommet til vore breddegrader. Og de venstreorienterede identitetskrigere har ikke til sinds at give sig. Det mærker man med det samme, når man læser eller hører, med hvilken indædthed de bekæmper særligt hvide mænd, mere generelt det meste af, hvad der historisk har bundet Europa og dets aflæggere sammen, nemlig vores måde at gøre tingene på, hvad enten det drejer sig om videnskab eller alt muligt andet. 

Læs resten på Jyllands-Posten



Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com