Morten Uhrskov Jensen: Hvad fortæller Ungarns valg os?

At den folkelige modstand mod EU’s udlændingepolitik bare vil vokse og vokse.

Egentlig burde et parti, der har siddet ved magten i en længere periode, få det svært ved det næste valg. Almindelig træthed og ønske om en ny politik gør det vanskeligt at blive ved med at vinde valg i demokratiske lande.

I den forstand brød Viktor Orban logikken ved at vinde gårsdagens ungarske parlamentsvalg meget sikkert. Knap halvdelen af stemmerne og to tredjedele af pladserne som følge af en blanding af forholdstalsvalg og valg i enkeltmandskredse.

Viktor Orban og hans parti Fidesz har vundet i kraft af en god økonomi med en økonomisk vækst i omegnen af fire pct. Det mærkes på købekraften.

Den anden afgørende årsag er selvsagt Viktor Orbans udlændingepolitik og hans fuldstændige afvisning af at lade Ungarn acceptere kvoteordninger for asylsøgere. Jamen, Ungarn har jo ikke ret mange fra den tredje verden boende, hører man ofte journalister og politikere udbryde forarget. Nej, det har Ungarn ikke, og sådan vil de gerne vedblive at have det.

Det er, som om mange vesteuropæere tror, at central- og østeuropæere er mere primitive end andre europæere, nogle uciviliserede fattigrøve, der ikke har opdaget det postnationale samfunds velsignelser.

Tro om igen. Ungarere, polakker, tjekker, slovakker med mange flere folkeslag bag det hedengangne jerntæppe har for længst fået TV, internet og smartphones. De ved godt, at de franske ghettoer er helvede på jord for europæere. De har hørt, set og læst om terrorangreb i en stribe europæiske lande. De har hørt om systematiske sexovergreb på helt unge piger i Storbritannien. De ved godt, hvad der foregår hos os i Vesteuropa, og de ønsker det ikke for sig selv. De ønsker det ikke for børn og børnebørn.

Man bedrager sig selv, hvis man tror, at Ungarn og de tidligere kommunistiske lande er nogle sære størrelser, der ikke vil blive kopieret hos os i Vesteuropa. Det østrigske og det italienske valg for nylig viste, at der er grøde i luften. Ganske vist er vesteuropæere i årtier blevet tudet ørerne fulde af det multietniske og multikulturelle samfunds uomgængelighed, og en så massiv propaganda virker selvfølgelig et godt stykke tid.

 

Resten kan læses på Jyllands-Posten