Morten Uhrskov Jensen: Uhæderlig kronik af Dansk Flygtningehjælp i JP

Christian Friis Bach og Agi Csonka, generalsekretær og formand i Dansk Flygtningehjælp, må vide, at de begår urent trav, når de påstår, at den såkaldte integration går godt.

Jeg tror, at jeg må nærme mig blogpostering nr. 100, hvor jeg er nødt til at tilbagevise det vitterlige nonsens om konsekvenserne af den førte udlændingepolitik. Jeg burde måske fejre det med champagne, men hælder nu mere til at indtage en besk drik, når jeg tænker på, hvor bittert det er, at et fredeligt land som Danmark skal tåle stedse mere utålelige tilstande som følge af det ufunderede vrøvl, der udgår fra i dette tilfælde Dansk Flygtningehjælps ledelse.

Kronikken i dagens JP adskiller sig ikke fra, hvad jeg utalte gange tidligere har mødt. Enkelte tal, der fortæller om fremgang, altovervejende som følge af gode økonomiske konjunkturer, og resten som anekdoter, der ikke kan sættes på statistik, og som derfor ikke fortæller noget som helst andet end en ”hyggenygge”-historie. Her følger nogle eksempler i rask rækkefølge:

»Ahmed fortæller, at arbejdspladsen er blevet som en familie, der har givet ham et vigtigt netværk … Mohammed møder ind tidligt hver eneste dag, arbejder hårdt og har altid et smil på læben … ”jeg kender vist én, der står og mangler”.«

Anekdoter kan være både sjove og opbyggelige, og anekdoter kan sagtens være sande, men anekdoter er beklageligvis ganske uinteressante, hvis vi vil prøve at forstå det samlede billede. Og hvad er så det samlede billede? Det følger her, og denne gang er det det kvantitative materiale, der ligger til grund. Det er de generaliseringer, vi kan drage af de samlede tal.

Jeg bemærker i parentes, helt som vanligt i disse tilfælde, at Christian Friis Bach og Agi Csonka også forsøger sig med data, men de gør det ved at håndplukke det, de kan lide, og som nævnt i stort set alle tilfælde er udtryk for den nuværende økonomiske højkonjunktur.

Det hedder i kronikken i JP, at flygtninge og familiesammenførte i arbejde (for dem, der har været i Danmark i tre år) »er fordoblet siden 2015«. Hopla, vi lever og har det godt. Bag denne jubelsætning om en fordobling gemmer sig, at 38 pct. af disse er i arbejde i 2018 mod 21 pct. i 2015. På næsten præcis samme tid var 75,4 pct. (når der er taget højde for de få ledige i arbejdsstyrken) af danskere i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse.

Læs resten af indlægget på Jyllands-Posten


Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com