Morten Uhrskov Jensen: Selvopfyldende profeti - venstrefløjens bortforklaring på alt det, der ikke går deres vej

Når virkeligheden ikke gør, som man vil, må man finde på dårlige undskyldninger.

Det er almindelig anerkendt, at venstrefløjens forestillinger om det gode samfund har lidt skibbrud på skibbrud. Først mente de, at et kapitalistisk samfund med markedsøkonomi var ondt og måtte erstattes af et kommunistisk med planøkonomi. Den drøm overlevede ikke Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Men skidt-pyt, tænkte de, vi finder på en ny drøm.

Det blev til utopien om det multietniske og multikulturelle samfund og til, at klodens kulturer kunne leve fredeligt side om side. Da utopien fortsat har vanskeligheder med at materialisere sig, må man finde på forklaringer, der kan forklare det mærkelige. Og her kommer så den absurde teori om den selvopfyldende profeti ind.

Ud fra denne underlødige teori er der nogle onde mennesker, der ødelægger drømmen ved at hævde, at det ikke er muligt at skabe det lykkelige multi-kulti samfund, og at der ikke bliver evig fred mellem denne verdens kulturer.

Det sidste fik f.eks. nu afdøde Samuel P. Huntington at føle, da han havde udgivet sit banebrydende værk Clash of Civilizations, først som artikel i 1993 og som en murstensbog i 1996. Huntington har selvsagt ikke fået ret i alt siden da, men det grundlæggende havde han fat i: Efter den kolde krigs ophør ville de forskellige hovedkulturer vende sig mod deres oprindelige rødder, og alle ikke-vestlige kulturer ville blive mindre påvirkede af den vestlige verden, ikke mere. En anden hovedtese er den, at den vestlige verden har et uforsonligt modsætningsforhold til den muslimske verden. Af samme grund var Huntington i 2003 modstander af krigen i Irak, som var utidig vestlig indblanding i en anden kultur.

Samuel P. Huntington blev øjeblikkeligt skudt i skoene, at hans teori ville blive en selvopfyldende profeti, altså gå i opfyldelse alene ved at blive fremsagt. Ud fra denne udlægning var det vel nærmest Huntingtons skyld, at 11. september fandt sted. Selvsagt en vanvittig påstand.

Der gik heller ikke længe, efter at det såkaldte arabiske forår var skudt i gang, før Vesten blev beskyldt for at gøre alt for lidt. Det blev set som en selvfølge, at araberne i det store og hele ønskede demokrati, menneskerettigheder og hele pakken. Det er der ikke noget som helst, der tyder på, at mange af dem reelt ønsker, men det har venstrefløjen ikke ladet sig anfægte af.

Læs resten på Morten Uhrskov Jensens blog på Jyllands-Posten.