Morten Uhrskov Jensen: Søren Pinds eftermæle og en Tommy Ahlers, der ser masseindvandring som ”marginalt”

Og en statsminister, der får sat en tyk streg under, at det danske folk har lav prioritet.

Hvad vil man huske Søren Pind for? Som visionær? Som politisk filosof? Som den impulsive politiker og minister, der kunne sige kække ting? Eller som den politisk korrekte liberale, dem, der går 13 af på dusinet? Jeg vil forfægte det sidste synspunkt. En vurdering af Søren Pinds politiske virke kan aldrig adskilles fra det faktum, at han intet gjorde for at standse masseindvandringen. Det er der så mange liberale, der ikke har gjort, men det er passende netop at placere Søren Pind i det store felt af almindeligheder, når det gælder tidens altoverskyggende problem. Det er passende, fordi Søren Pind hele vejen igennem har forsøgt at tegne et billede af sig selv som noget særligt uden at udrette noget særligt.

Søren Pind var som ungdommelig liberal som bekendt fascineret af Ronald Reagan og tanken om den godt og grundigt rundbarberede stat. Denne første fase er mindre interessant for nutiden.

Derpå indtrådte en midterfase i Søren Pinds politiske meldinger. Søren Pind syntes her at kunne se, at masseindvandringen fra den tredje verden var et problem af betydelig størrelse. Det stod f.eks. tydeligt at læse i festskriftet til Søren Krarup, der udkom i 2007. Her skrev Søren Pind bl.a. følgende:

”Det må være passende med en tilståelsessag i et festskrift. Det var så svært at forestille sig, i hvert fald for mig, at Danmark kunne få sådanne problemer, som dem Krarup beskrev. Og andres ord og tilkendegivelser lød så pæne og så rigtige. Det er skæbnens passende ironi, at jeg senere måtte sidde i København med oversigten over, hvad ghetto-bebyggelserne i Mjølnerparken og andre lignende kvarterer medførte for byen. Dér følte jeg en bitter smag over ikke at have lyttet – uden at det dog kunne have gjort nogen forskel.”

Citatet er særdeles interessant, fordi det både viser hen til Søren Pinds midterfase, men også til hans tredje og indtil videre sidste fase. Søren Pind anerkendte i 2007, at Søren Krarup havde haft ret, når han advarede om konsekvenserne af masseindvandring fra vildt fremmede lande. Men i næsten samme åndedrag siger Søren Pind, at det ikke ville have gjort det mindste, hvis han tidligere havde indset, at Søren Krarups konklusion var den rigtige.

Læs resten på Jyllands-Posten