Morten Uhrskov Jensen: Tysk politiker: Etniske tyskere skal være glade for at komme i mindretal i deres storbyer
11. august 2018
Det måtte jo komme. Først var antallet af indvandrere ikke noget problem. Nu skal vi juble over at blive et mindretal hos os selv.
Har man ikke hørt om den tyske politiker fra det såkaldt borgerlige CDU, Barbara John, skal man være undskyldt. Hun har siddet i Berlins senat, men siden 2003 har hun været stærkt aktiv for at fremme maksimal indvandring til Europa af alle og enhver fra den tredje verden. Hun har f.eks. været noget så fint som ikke-muslimsk medlem af Det Muslimske Akademi i Tyskland.
Den modne kvinde kæmper fortsat hårdt for at fremme tysk og europæisk opløsning. For fire dage siden fik hun trykt en artikel i tagesspiegel.de med titlen ”Når de oprindelige borgere kommer i mindretal”.
I dette banebrydende indlæg hedder det bl.a.:
”Tendensen i retning af en hurtigt voksende andel indvandrere kan ikke vendes. Nogen gør det ængstelige, men der er også håb”.
Det skriver Barbara John på baggrund af den kendsgerning, at byer som Frankfurt am Main, Augsburg og Stuttgart allerede har, eller er ved at få, et flertal af ikke-etniske tyskere (en del er andre europæere, men det ændrer ikke noget ved det samlede billede, som er fortsat vækst af ikke-vestlige). Men ok, det gør ikke noget, forsikrer Barbara John. I ”hollandske” Amsterdam og Rotterdam er etniske hollændere allerede i mindretal, og det går bare forrygende. Og hvad er så argumentet for dette?
Jo, det er i al sin enkelhed, at der i de hastigt forandrede byer i Europa ikke kommer til at findes nogen ny majoritet, men i stedet et babelstårn af forskellige sprog, kulturer, etniciteter og religioner. Er det ikke vidunderligt? Når bare der ikke er mere end 50 pct. tyrkere, somaliere eller andre farverige grupper, er der slet ikke noget problem. Det bliver bare for fedt, når f.eks. Frankfurt am Main har 40 pct. tyskere (hele tiden faldende), 20 pct. tyrkere, 15 pct. arabere og så videre. Ingen kan dominere, og alle stortrives.
Ak ja, man mindes hjemlige politikere fra 1980’erne og 1990’erne, der forsikrede om, at det var latterligt at bilde sig ind, at de fremmede kunne true det danske, etniske flertal.
Læs resten af indlægget på Jyllands-Posten