Morten Uhrskov Jensen: Suk, regeringens ghettoplan vil selvfølgelig ikke hjælpe en dyt
Og de tænkende af dem ved selv, at kun stop og tilbage vil gøre den afgørende forskel.
Jeg har tæt ved lede ved at skrive om en uduelig regerings uduelige udspil til ”løsning” af det faktum, at der i dette land eksisterer etniske enklaver, der er uden for lands lov og ret. Danmarks meget store og konstant voksende problemer kan løses uden videre – og vil blive løst på et tidspunkt – men danske beslutningstagere insisterer indtil videre fortsat på, at dette kan løses ved at tage ”normale” metoder i brug. Det kan de ikke.
Den nuværende regering arbejder i disse dage på højtryk med spin på speed. Regeringen Lars Løkke vil Gud hjælpe mig have os til at tro, at den sjette ghettoplan på 25 år kan fikse det lille problem med en voldsomt voksende gruppe af vildt fremmede mennesker.
Jeg faldt lige over den forrige ghettoplan fra 2010, hvor det søreme også var Lars Løkke, der var statsminister. Til denne fantasifulde operation sagde Altingets Erik Holstein bl.a. således:
”Man forfalder til 90ernes floskler om, at ghettoerne udelukkende er et socialt problem, der skal løses med sociale midler. Men det er en fejlslutning. Der har tidligere været massevis af »socialt belastede områder« - såsom de københavnske brokvarterer - uden at det førte til nær samme kriminalitetsgrad som den, man ser i ghettoerne. Og uden at det førte til samme destruktive »anti-kultur« i forhold til det omgivende samfund som den, der kendetegner dele af de etnisk dominerede ghettoer i dag.”
Erik Holsteins analyse fra 2010 er udmærket. Blot kunne man ønske sig, at han i klartekst havde sagt, at det egentlige problem er etnisk, ikke først og fremmest det udflydende kultur, men netop etnisk, og dernæst klanbaseret og religiøst.
Det er ikke noget tilfælde, at jeg citerer Erik Holstein fyldigt og gør det igen lige om lidt. Erik Holstein fra Altinget udviste allerede i slutningen af 1990erne betydelig civil courage ved som journalist på BT at råbe vagt i gevær over for den ukontrollerede indvandring. Det gjorde han ved ikke mindst at skrive om indvandreres overkriminalitet og de grotesk milde straffe, som de blev tildelt af de danske domstole.
Ghettoplanen fra 2010 har ikke været den helt store sællert, men nu prøver vi så igen i 2018.
Læs resten på Morten Uhrskov Jensens blog på Jyllands-Posten: