Dansk Samling i dialog

3. januar 2019

Dansk Samling i dialog med Nye Borgerlige – med DF på sidelinjen

Af Torben Snarup Hansen (NB), Lone Nørgaard (DS) og Morten Uhrskov Jensen (DS)

Hvorfor fusionerer Dansk Samling ikke med Nye Borgerlige? Når så mange af deres politiske mærkesager er svære at skelne fra hinanden? Og hvorfor konkurrerer såvel Dansk Samling og Nye Borgerlige med Dansk Folkeparti om stramninger i udlændingepolitikken? Hvorfor ikke bare gå ind i DF og lægge de politiske kræfter her? Hvad skal alle disse partier til for? Er det ikke spild af gode kræfter?

Først den ramme, som ethvert politisk parti anno 2018, burde tage afsæt i, fordi den er en betingelse: 

Den aktuelle politiske og historiske situation fortæller, at der er emner, der overskrider og trumfer alle diskussioner og skænderier om fx skattetryk, uddannelsespolitik og fordelingspolitik. Traditionel dansk politiks debat har dybest set handlet om fordelingen af de goder, som konkurrencedygtige virksomheder skaber, og som muliggør en offentlig sektor af en ret betydelig størrelse. Men de emner, der overskrider denne typiske debat kan koges ned til a) den ikke-vestlige indvandring og b) Danmarks forhold til EU.

Alle partier, bortset fra Dansk Samling, Nye Borgerlige og til dels Dansk Folkeparti, har valgt at ignorere den nye orden. For så kan de nemlig fortsætte i de bobler, som mainstreammedierne understøtter.

Udlændingepolitikken
Dansk Samling, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har helt korrekt adskillige fællesnævnere i udlændingepolitikken, fx grænsekontrol, asylstop og stop for integrationsprojekter. Selv repatriering begynder der at komme et vist fodslag omkring. Spørgsmålet er imidlertid, om DF ville være gået ned af denne sti, hvis ikke Nye Borgerlige var blevet opstillingsberettiget, bl.a. på baggrund af deres tre opstillede ufravigelige krav: Kriminelle udvises, krav til udlændinge om selvforsørgelse og asylstop. Ingen tvivl om, at NB har presset DF.

Men hvilke kompromiser er DF parat til at indgå for at få del i regeringsmagten efter det førstkommende folketingsvalg? Med andre ord: Vil DF sætte foden ned i et forsvar for den danske nationalstat eller se til på sidelinjen, ligesom dengang partitoppen valgte ikke at vælte Lars Løkke i forlængelse af migrant-strømmene på danske motorveje i 2015?  Og det til trods for at Merkel-marionetten Lars Løkke Rasmussen alene kom til magten, fordi han lovede at sætte prop i tilstrømningen af asylansøgere. Et løftebrud af gigantiske dimensioner, og nu fortsætter han kynisk med at sælge ud af Danmarks selvstændighed med Marrakesh-aftalen her.      

Hverken Dansk Samling eller Nye Borgerlige har tillid til, at DF er parate til at sætte deres taburetter på spil for at føre den politik, der betyder, at Danmark kan overleve som selvstændig nation og suveræn stat. Dertil kommer DFs økonomiske politik, som ikke har en slankning af velfærdsstaten på programmet. DF ser den store Moder Stat som en god ting – det gør hverken Dansk Samling eller Nye Borgerlige. Dansk Samling ønsker en stærk stat med et voldsmonopol, men i dag er Nye Borgerlige og Dansk Samling enige om, at offentlig forsørgelse et alt for langt stykke ad vejen bidrager til at omdanne borgere til klienter.   

Derfor kan mange vælgere ikke stemme på DF, selv om partiet anført fremragende af Pia Kjærsgaard har taget en heroisk kamp i opgøret med den multikulturelle ideologi i 90’erne og 00’erne. På grund af (velfærds)statsopfattelsen er DF et no-go.

Resten af dialogen kan læses på Newspeek