Lone Nørgaard: EU er lig Europas Undergang
7. maj 2019
Den friserede, makeup'ede retorik galopperer derudad, når fædrelandskærlighed bliver sidestillet med 1930’er-nationalisme, og sund, begrundet skepsis over for indvandring bliver kaldt racisme.
Hvad har den ungarske milliardær George Soros, den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Angela Merkel til fælles? Elementært. De er inficerede af en globalistisk og multikulturalistisk dagsorden tilsat lige dele ideologi og magtbrynde – og så er de snotligeglade med, at menigmand m/k betaler prisen for deres arrogance og storhedsvanvid.
Hva’beha’r? Om jeg er blevet ramt af en hjerneblødning med denne opgørssalut mod EU’s imperieprojekt? Glem dét figenblad. Jeg er ved min fornufts fulde brug steget ombord i helikopteren og konstaterer herfra, hvad der er sket med Danmark, siden den fatale udlændingelov i 1983 åbnede en kongevej for migration udløst af fejlslagne stater og bevidst EU-politik. Senest kronet med den skæbnesvangre Marrakesh-aftale, som Merkels skødehund Lars Løkke følte sig kaldet til at underskrive: Europa skal overtage Afrikas befolkningsoverskud. Millioner af mennesker skal spredes ud over europæisk territorium, så velfungerende nationalstater kan nedbrydes og omdannes til marionetbønder i elitens skakspil. Den såkaldte elite, der nok skal vide at hytte deres eget skind bag mure.
Læs resten af Lone Nørgaards bredside af en kronik på Jyllands-Posten