Lone Nørgaard: Konventioner er menneskeskabte

7. april 2019

Af professor, dr.jur. Ole Hasselbalch og cand.mag. Lone Nørgaard

”De internationale konventioner” påberåbes ustandseligt i den udlændingepolitiske debat.  Men hvad er egentligt en konvention?

En konvention er juridisk set en aftale mellem nationer indbyrdes, evt. via internationale organisationer som f.eks. EU, FN og Europarådet. Konventioner kan indeholde spilleregler for, hvad nationerne må og ikke må i forhold til hinanden, og undertiden også tilsagn om, hvordan staterne vil behandle enkeltindivider i forhold til menneskerettighederne.
   Danmark har indgået i hundredvis af sådanne konventioner. De spænder fra aftaler om rene småtterier og til nogle af de allervigtigste for vores placering i verden (jf. traktaterne om Danmarks medlemskab af FN, NATO og EU).

Grundloven har en række bestemmelser om samarbejdet med andre lande og de traktater, der er forbundet med at afgive suverænitet.  Ved en dom i 1998 slog Højesteret fast, at der ikke kan overlades beføjelser i et sådant omfang, ”at Danmark ikke længere kan anses for en selvstændig stat”. Ifølge Højesteret må fastlæggelsen af grænsen for, hvornår det er tilfældet ”i helt overvejende grad bero på overvejelser af politisk karakter”.

Det er Folketinget, der i sidste ende bestemmer, om Danmark som stat overhovedet skal tilslutte sig og forblive tilsluttet en bestemt konvention. Endvidere om en tiltrådt konvention skal gælde som dansk ret ved domstolene herhjemme.  Hvis Folketinget vælger ikke at ophøje en konvention til dansk lov, kan domstolene altså godt lade sig inspirere af den, men de er ikke bundet af den.  Såfremt Folketinget på et tidspunkt beslutter, at der skal gælde noget andet på dansk grund, end en tiltrådt konvention tilsiger, er det aktuelle folketingsflertals bestemmelse afgørende, ikke konventionen.

Resten af kronikken kan læses på NewSpeek