Lone Nørgaard: Tiltrængt opgør med socialismens folkedrab

Læserbrev bragt 14. august 2019 i Jyllands-Posten, 1. sektion, side 16

Ingen erklærede socialister kan mere gå i flyverskjul, efter at verden er blevet præsenteret for "Kommunismens sorte bog", der dokumenterer denne totalitære ideologis barbariske forbrydelser mod befolkningerne i samtlige kommunistiske lande siden 1917.

Er jeg monstro den eneste i dette land, der godt kunne tænke sig lidt mere balance i udskamningen af historiens største forbrydere? I disse tider går næppe en dag, uden at nazikortet bliver trukket mod nationalsindede og fædrelandskærlige borgere - omhyggeligt krydret med fyordene Hitler og holocaust.

Seks millioner myrdede jøder er et fuldstændigt uhyrligt tal, som forhåbentligt aldrig går i glemmebogen, men som ikke skal forhindre et fokusskift fra nazisme til en mindst lige så farlig ideologi, nemlig kommunismen. En ideologi, der slet ikke er blevet gjort tilstrækkeligt op med blandt menigmand og i lærebøger.

Ingen erklærede socialister (f. eks. Pelle Dragsted, Pernille Skipper og Frank Aaen) kan mere gå i flyverskjul, efter at verden er blevet præsenteret for "Kommunismens sorte bog", der dokumenterer denne totalitære ideologis barbariske forbrydelser mod befolkningerne i samtlige kommunistiske lande siden 1917.

Hvorfor skal der et fokusskift til? Det skal der, fordi den "bekæmp uligheden"-diskurs, der p. t. går hærgende igennem den vestlige verden, har sit afsæt i denne frygtelige utopi og dens udklækning af uhyrer som Stalin i Sovjetunionen, Mao i Kina og Pol Pot i Cambodja.

Resten af læserbrevet kan læses på Jyllands-Posten

Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com