Morten Uhrskov Jensen: DR ændrer i sin egen tekst, fordi den oprindelige tekst viste DR’s magtmisbrug sammen med facebook
14. april 2019
DR svarer mig i en mail, der er det rene vrøvl og er lig med sandsynligt magtmisbrug fra DR’s side.
Man ser det for sig: DR, Danmarks Radio, i kamp mod det alternative medie 24nyt, en lille bitte platform for nyheder, som ikke har speciel bevågenhed hos DR og andre etablerede medier.
24nyt er et indvandrerkritisk medie. De er ikke tilknyttet Pressenævnet, og 24nyt opererer udelukkende på nettet, herunder på facebook. Nå nej, ikke længere på facebook. Det har giganten DR været svært behjælpelig med at sørge for.
DR med milliarder af skattekroner i ryggen syntes, at de skulle se nærmere på, hvad netmediet 24nyt stod for, og hvilke historier 24nyt bragte. Det førte til hele 11 eksempler på nyheder fra 24nyt, som DR fik medieeksperter til at se efter i sømmene.
Det lød f.eks. sådan her hos DR:
”6. Dansk Flygtningehjælp mangler kunder”, ”7. Det danske folk er godt i gang med at blive udskiftet.” Der er 11 eksempler i alt. I alle 11 eksempler mener DR at kunne påvise, at der ikke er dækning for overskriften i den efterfølgende artikel.
Går man ind på artikel 7, finder man en artikel, der siger, at fødselsraterne i den vestlige verden er langt lavere end i den tredje verden. DR skriver:
”Faktatjek: Rubrikken er baseret på en 19 år gammel analyse fra FN, der ikke konkluderer, at det danske folk er ved at blive udskiftet.”
Ja, øh, og hvad så? 24nyt kan vel godt hæfte sig ved den kendsgerning, at fertiliteten i den vestlige verden er betydeligt lavere end i den tredje verden, uden at det af den grund bliver falske nyheder. Eller hvad?
Læs resten på Jyllands-Posten