Morten Uhrskov Jensen: DR Deadlines skandaløse propaganda
2. februar 2019
Hæmninger er ikke noget, som Niels Krause Kjær arbejder med.
Jeg påviste i al beskedenhed den 19. januar på denne plads, at Altinget.dk uden blusel og uden kildekritik viderebragte påstande fra en stærkt venstreorienteret tænketank, hvad angår debatten om FN’s migrationspagt.
Essensen af anstrengelserne hos Institute for Strategic Dialogue, tænketank med så stærk hældning mod venstre, at den hele tiden er ved at vælte, var, at »islammodstandere, nynazister og højreradikale« var skyld i, at der overhovedet blev en debat om det stykke FN-papir, der opfordrer til at lovliggøre indvandring en masse fra den tredje verden. Man erindrer måske, at dette lands statsminister gik varmt ind for pagten og tog sig det besvær personligt at underskrive den.
Nå, nu havde jeg jo allerede for 12 dage siden afsløret, at der skulle en overordentligt venstreorienteret tænketank til at konkludere, at det først og fremmest var højreekstremister, der var kritiske over for den spændende idé med at opfordre til ubegrænset indvandring, også fra den notorisk dysfunktionelle del af denne klode. Man behøver sjovt nok ikke at være nazist eller lignende for at mene, at det er en lidet gennemtænkt tanke.
Læs resten på Jyllands-Posten