Morten Uhrskov Jensen: En trist historie

Integration. Særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at ikke-vestlige efterkommere også på gymnasieniveau klarer sig dårligere end danskere.

På børnehaveniveau er ikke-vestlige indvandrere to år bagud i forhold til danske børn. Det relativt lavere niveau går igen i grundskolen, og nu viser en ny særkørsel, at det også sætter sig igennem i gymnasiet. Antagelig – tallene mangler – fortsætter denne tendens på de videregående uddannelser. Det afspejler sig i lavere deltagelse på arbejdsmarkedet. Ikke-vestlig indvandring er en belastning for det danske samfund.

I Danmark har det været god latin i fem årtier at påstå, at karakterer ikke betyder noget videre. I lige så mange år har det været forkert. Det er ikke tilfældigt, om en elev får for eksempel karakteren 02 eller 10. Elever, der udelukkende får 10 og 12, kan groft sagt blive til, hvad de vil, alt efter hvor deres største interesser befinder sig. Det samlede karakterblad for den enkelte elev er meget sjældent »savtakket« med voldsomme spring fra de laveste og til de højeste karakterer. I stedet løber karaktererne for den enkelte næsten altid i et »bånd«, hvor alle/de fleste karakterer er enten lave, middelmådige eller høje.

Der er altid enkeltindivider, der efter at have fået lave karakterer i både grundskolen og på en ungdomsuddannelse pludselig tager sig sammen og klarer sig glimrende på en videregående uddannelse. Men: Hvis 1.000 individer, der alle har et snit i karakterer på 4 fra ungdomsuddannelsen, sammenlignes med 1.000, der alle har et snit på 10 fra samme type ungdomsuddannelse, vil den sidstnævnte gruppe med garanti få højere uddannelse, højere deltagelse på arbejdsmarkedet og derfor selvfølgelig også højere indkomst. Vi skal derfor ikke se på individer, men på grupper.

Resten af kronikken kan læses på Weekendavisen