Morten Uhrskov Jensen: Er Klaus Riskær Pedersen godt nyt?

Ja, fordi kaos er vejen frem.

Det er selvfølgelig ikke et sundhedstegn for et demokrati, at en seriøst kriminel mand på få måneder kan blive opstillingsberettiget til Folketinget. Når han så ovenikøbet er en ren fusentast, hvad angår udlændingepolitik, bliver det kun værre.

Men se sådan her på det: Vi lever ikke i normale tider. Vi lever i en folkevandringstid, hvor vesteuropæerne er på vej til at blive befolkningsudskiftede med den tredje verdens uudtømmelige masser. Befolkningsudskiftningen sker ikke, fordi europæerne mangler magtmidler til at forhindre invasionen. Den sker, fordi vesteuropæerne i årtier har dyrket en selvhadende menneskeretsreligion, der påbyder os at lade den anden komme til os i ustoppelige mængder.

Vi lever med andre ord i interessante tider, som den kinesiske forbandelse lyder. Og i sådanne tider sker der mærkelige ting. De etablerede politiske partier ser deres magt udfordret. Det har vi set i Frankrig, i Italien, i Storbritannien og også på den anden side af dammen i USA. Det er ofte nogle mærkelige størrelser, disse nye partier, Podemos i Spanien, Syriza i Grækenland og Femstjernebevægelsen i Italien. Venstrefløjspopulister, der ligesom dem til højre fisker i rørte vande.

Tilbage til Danmark. Ved sidste valg i 2015 stillede fem partier op i blå blok. Denne gang er det syv, fordi både Nye Borgerlige og Klaus Riskær Pedersen står på stemmesedlen. Bemærk den kriminelles meget smarte fif med at kalde partiet for sit eget navn. Det betyder, at han kommer til at stå på stemmesedlerne i alle 10 storkredse, også selv om man kun kan stemme personligt på ham i én storkreds. Jeg gætter på, at Klaus Riskær Pedersen kommer i Folketinget. Hans kendthedsfaktor er enorm.

Læs resten på Jyllands-Posten

Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com