Morten Uhrskov Jensen: Hvorfor hjælper fængselsstraf ikke?

Fordi langt de fleste grove kriminelle ikke fortryder.

For mere end ti år siden underviste jeg i en periode politielever i samfundsfag på grunduddannelsen. De unge mennesker – langt de fleste mænd, men også en del kvinder – gjorde stort set alle sammen et meget godt indtryk. Jeg var ikke efterladt i tvivl om, at vi har en dygtig og pålidelig politistyrke i dette land.

Som en del af samfundsfag skulle den enkelte klasse på fængselsbesøg, og jeg har derfor været gæst i Anstalten ved Herstedvester, i dag Herstedvester Fængsel, mindst ti gange. Her sidder nogle af de farligste kriminelle, mordere, voldtægtsmænd og voldsmænd af den helt grove kaliber. Ved et af besøgene talte klassen og jeg med en psykolog ansat på stedet. En af politieleverne stillede det udmærkede spørgsmål, om de indsatte angrede, hvad de havde gjort af modbydeligheder mod andre mennesker. Psykologen smilede skævt og svarede så:

”Jaaa…at de er blevet fanget.”

Og det var, forklarede psykologen, sådan set det alvorligste problem, de ansatte tumlede med. De indsatte fortrød ikke på nogen måde deres ugerninger, men de var forbandede over, at de var blevet opdaget og var blevet dømt til at sidde, hvor de gjorde.

Læs resten på Jyllands-Posten

Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com