Morten Uhrskov Jensen: Køb britisk – støt briternes identitetsøkonomi

15. februar 2019

Verden er ikke så enkel, som de fleste økonomer tror.

Vi nærmer os forhåbentlig hastigt et hårdt brexit, som vil finde sted den 29. marts, hvis ikke en studehandel mellem Theresa May og EU indgås inden da.

Himlen vil falde ned om ørerne på de stakkels naive briter, jamrer koret af politisk korrekte, både de liberale og de venstreorienterede. Sågar mange nominelt konservative hyler med. Det er bare ikke sådan, det vil komme til at gå. Det er der i hvert fald intet, der tyder på.

For det første må jeg endnu engang henvise til et dansk studie fra 2016, der viste, at det på langt sigt ikke gør nogen økonomisk forskel, om et industrialiseret land er medlem af EU eller ej. Med økonomiske data fra perioden ca. 1961 til ca. 2014 kunne forskerne vise, at den langsigtede økonomiske vækst er omtrent den samme for rige lande, hvad enten de er medlemmer af EU eller ej. Forklaringen er enkel: De fordele, som det indre marked giver, ophæves af de ulemper, som det giver for det enkelte land ikke selv at kunne forhandle sig til gunstige bi- eller multilaterale handelsaftaler.

Noget andet er, at økonomer har det med at være blinde og døve over for alt andet end tal. Dermed opfanger de ikke, at der er noget, der hedder identitet. ”Identitetsøkonomi” døbte nobelprismodtageren George A. Akerlof det i år 2000. Teorien går i det konkrete tilfælde i korthed ud på, at briter, der går ind for at forlade EU, har det som en væsentlig del af deres identitet, at de tilhører et folk, der bebor en uafhængig nation. Denne suverænitet er de villige til at betale en pris for at bevare, også en økonomisk pris, hvis så skal være.

Læs resten på Jyllands-Posten