Morten Uhrskov Jensen: Kom nu, DR's Christine Cordsen, du må kunne håne os mere end ved at sige ”grisefarvet” om vores hudfarve

Jeg er helt vild med, når især DR’s journalister nedgør deres eget folk.

Et af de største øjeblikke under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016, fik vi i september det år, da Hillary Clinton sagde, at halvdelen af Donald Trumps vælgere var ”a basket of deplorables”, løst oversat en række grupper af sørgelige eksistenser, der var racister, homofober, islamofober med mere

Det var et af de øjeblikke, der var med til at give Trump sejren i november. Intet er dummere end at tale groft nedsættende om en stor gruppe af din modkandidats vælgere.

Nu har DR’s Christine Cordsen præsteret netop det, udtrykt den dybeste lede ved det klamme folk, der kalder sig danske. Christine Cordsen gav følgende analyse af Dansk Folkepartis forestillinger om virkeligheden:

”…Dansk Folkeparti som sådan dyrker en illusion om at man kan rulle det hele tilbage og man kan sende folk hjem og vi kan få et samfund som i 50’erne hvor der ikke var så mange med en anden hudfarve end grisefarvet” (fra minut 4:30, tak til dokument.dk for linket). 

Det er altså et super citat. Vi sidder med en journalist fra DR, der skal forestille at være tilstræbt objektiv, tilstræbt neutral, bedrive ordentlig journalistik med andre ord. I stedet geråder Christine Cordsen ud i en tirade, hvor hun billedlig talt tværer damestøvlen rundt i fjæset på danskerne og kalder os grisefarvede. Hun kunne have sagt etniske danskere, oprindelige danskere eller gammeldanskere (det sidste faktisk ret politisk korrekt), men hun valgte ”grisefarvet” til beskrivelse af os. Vel at mærke samtidig med, at DF og en hel del af os andre ifølge Christine Cordsen lider af illusioner.

Læs resten på Jyllands-Posten


Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com