Morten Uhrskov Jensen: ”Men vi kan ikke rulle tiden tilbage. Vi står, hvor vi står”

Og vi fortsætter med at underlægge os internationale organer, der intet demokratisk har ved sig.

Vi har som bekendt en statsminister, der afleverede en nytårstale, der på lange stræk lignede en jobansøgning, hvis det næste valg tabes af blå blok. Det var globalismens talsmand, der pludrede løs om alle de farlige kræfter i verden, der vil undergrave det liberale demokrati. At vi er gået fra 50.000 ikkevestlige i 1980 til det tidobbelte, mindst 500.000 i 2019, er ikke noget, der for alvor kan forstyrre Lars Løkke Rasmussens nattesøvn. 

”Vi har meget at tilbyde verden. Og vi er – som et lille land i en stor verden – dybt afhængige af internationalt samarbejde. I EU, NATO og FN.”

Sagde statsministeren blandt mange andre floskler. Det må jo også gælde, at vi er dybt afhængige af EU-domstolen, som om nogle måneder muligvis dømmer, at Danmark skal tillade i tusindvis af yderligere familiesammenføringer fra Tyrkiet.

Mattias Tesfaye udtaler således om en eventuel dom:

”Det er ingen hemmelighed, at vi har fulgt dette ret tæt fra sidelinjen. Det er en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik, som ligger og kigger på os. Der har ikke været så meget debat om det i offentligheden, men det kan blive en kæmpe udfordring for det danske samfund, hvis den dom falder forkert ud.”

Jeg har såmænd sympati for Mattias Tesfaye, som sammen med andre socialdemokrater er kommet ikke så lidt mere til fornuft end mange liberale. Det får mig dog ikke til at købe hans billede med vejsidebomben.

Skulle en dom fra den udemokratiske EU-domstol betyde f.eks. så mange som 10.000 ekstra familiesammenføringer fra Tyrkiet, vil det stadig bare være en lille bitte nyk i den gale retning i det samlede billede.

Resten kan læses på Jyllands-Posten