Morten Uhrskov Jensen: Ole Hasselbalch er gået bort – et tragisk tab for Danmark

Ole Hasselbalch vil for altid tjene som inspiration for nationalt sindede danskere.

I fredags blev Den Danske Forenings tidligere formand og foreningens juridiske rådgiver indtil sin død, Ole Hasselbalch, bisat fra Asminderød Kirke. I en fin tale af sognepræsten blev Ole Hasselbalchs liv og virke fortalt.

Hvorfor er det, at Ole Hasselbalch skal erindres som en af de største danskere i vores nyeste historie? Det har sine indlysende grunde.

Allerede i 1986 indså Ole Hasselbalch med isnende klarhed, hvilke konsekvenser udlændingeloven af 1983 ville få for Danmark på længere sigt, hvis masseindvandringen fra den tredje verden fik lov til at fortsætte i det uendelige. Danmarks udslettelse son hjemsted for det danske folk ville blive konsekvensen.

Fra 1990 til 2000 var Ole Hasselbalch formand for Den Danske Forening, der blev stiftet i 1987 i protest mod det politiske flertals utilgivelige efterladenhed i udlændingepolitikken. Til sin død var Ole Hasselbalch juridisk rådgiver for Den Danske Forening, hvor han i kraft af sin helt usædvanligt skarpe hjerne og sin enorme arbejdskapacitet var afgørende for, at Den Danske Forening vandt mindst 24 søgsmål, foranlediget af alle hånde antidemokrater, der beskyldte foreningen for racisme, fascisme og nazisme.

Læs resten på Jyllands-Posten

Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com