Morten Uhrskov Jensen: Techgiganterne er de nye totalitære, som vil bestemme, hvad du må vide

Facebook, Twitter, Youtube og Instagram har næsten monopol på nyhedsstrømmen på nettet og ligger samtidig langt til venstre, hvad angår udlændingepolitik.

Omkring år 1890 begyndte den amerikanske regering og kongres at indføre såkaldt anti-trust lovgivning, der havde til hensigt at forhindre private firmaer i at få monopollignede status på bestemte områder. Målet var oplagt nok. Det gjaldt om at få markedsøkonomien til at virke i praksis. Hvis et firma kontrollerer f.eks. næsten al olieproduktion, kan firmaet sætte priserne urimeligt højt, fordi konkurrencen er sat ud af kraft.

Endnu vigtigere i et frit, demokratisk samfund end kontrol med olie er informationsstrømmen. Hvis der er nyheder, som borgerne ikke kan få adgang til – eller hvor adgang er meget vanskelig – har det frie samfund lidt et alvorligt demokratisk tab. I det sidste tiår er de sociale medier blevet umådeligt betydningsfulde i den offentlige debat, men hvis det skal fortsætte sådan, forudsætter det, at enhver med en lovlig dagsorden kan få adgang til medier som Facebook, Twitter, Youtube og Instagram, ligesom søgeresultater hos giganten Google og de øvrige er fair og upartisk indrettet. Det betyder i praksis, at f.eks. indvandringskritiske hjemmesider vises i det omfang, de efterspørges.

Læs resten på Jyllands-Posten

Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com