Morten Uhrskov Jensen: Terroren i Christchurch

28. marts 2019

Jeg er en af de kritikere af masseindvandringen fra den tredje verden, der endnu ikke har skrevet om massakren i den new zealandske by Christchurch, hvor 50 muslimer blev myrdet under fredagsbønnen og lige så mange såret.

Terroristen Brenton Tarrant fortjener at dø i fængsel. Jeg går ikke selv ind for dødsstraf, men havde der stadig været den mulighed i New Zealand, havde Brenton Tarrant stået forrest i køen. Havde jeg været vidende om hans uhyggelige planer, havde jeg meldt ham til politiet, som jeg ville og vil gøre det, hvis jeg skulle få information om, at nogen havde til hensigt at udføre en morderisk og terroristisk gerning, hvor terror netop har til hensigt at skræmme så mange som muligt af de overlevende, som dens væsen er.

Det er indlysende, at der i et tilfælde som det i New Zealand ikke bør være noget ”men” overhovedet. Det bør aldrig hedde noget i stil med, at ”det er da forfærdeligt, men…”. Det er forfærdeligt. Punktum. Nok så megen desperation over masseindvandringen fra den tredje til den vestlige verden kan aldrig berettige massemord på uskyldige mennesker.

Jeg har ikke skrevet om denne terror før nu, og jeg indrømmer, at jeg oprindeligt ikke havde tænkt mig at gøre det. Jeg har i mere end ti år deltaget i den offentlige debat, og jeg har aldrig opfordret til vold eller betjent mig af dette ulovlige middel. Det er derfor oplagt, at jeg ikke er ramt som en art moralsk medskyldig i den grufulde handling i Christchurch i New Zealand.

Det er imidlertid gået op for mig, at en del af mine politiske modstandere forsøger at bruge terrorhandlingen i Christchurch til at lave en direkte kobling mellem terrorhandlinger begået af hvide racister på den ene side og højreorienterede/nationalkonservative kritikere af masseindvandringen på den anden side.

Læs resten af klummen på 24Nyt