Morten Uhrskov Jensen: Om Mosbjerg Folkefest, en udfordret journalist og Deadline, der ufrivilligt bekræfter, at den store udskiftning finder sted

Et studie i journalistisk ukyndighed og det åbenlyse had, der strømmer én i møde fra visse repræsentanter fra dansk presse.

Jeg var til folkefest i går lørdag, Mosbjerg Folkefest. Desværre var engelske Tommy Robinson og de identitæres leder i Østrig Martin Sellner blevet forhindret i at komme, og det var jo ærgerligt, men sådan er det.

I perfekt sommervejr, ikke for varmt og især uden regn, var mere end 330 mennesker samlet. Masser af gode folk, mange jeg havde mødt før og andre, jeg talte hyggeligt med for første gang. En imponerende bedrift af arrangørerne at stable en sådan begivenhed på benene. Det er fremragende for nationalt sindede danskere, folk fra Norge og Sverige og andre europæere at kunne mødes under så behagelige omstændigheder.

I foromtalen havde en lokalavis fra Skanderborg ageret mikrofonholder for en fascistisk antifascist, der bl.a. fik lov at udtale følgende uden at blive modsagt:

”Der er sket en forråelse, der er ved at gå over gevind. Et had til andre racer, til LGBT, til handicappede, ja, til enhver, der i de her menneskers optik ikke er rigtige danskere.”

Ordet rendestensjournalistik har nærmest fået en ny betydning. Gennemførte løgne får lov at blive stående. Nå, kan hænde at journalisten bag artiklen er alternativt begavet.

Radio24syv havde sendt en kvindelig journalist til Folkefesten, og også jeg fik fornøjelsen af at blive stillet spørgsmål af den unge kvinde. Stor ros til arrangørerne for at give Radio24syv lov til at deltage, men øh, Radio24syv, var det jer umuligt at finde en kvalificeret person til opgaven?

Læs resten på Jyllands-Posten


Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com