Morten Uhrskov Jensen: 15 ud af 33 skånske kommuner har ikke længere luciaoptog
11. december 2019
En kombination af befolkningsudskiftning og svensk politisk korrekthed er årsagerne til, at traditionen er gået i sort.
Nu er luciadag langt fra den ældste tradition i Sverige eller for den sags skyld i Danmark, men i Sverige er den dog fra 1928, inspireret af en italiensk helgeninde, der døde som martyr i år 303.
Yderligere tre skånske kommuner har i år valgt ikke at have luciaoptog på skoler og andre offentlige institutioner for børn. En kvinde med den overbevisende titel af ”kulturudvikler” i Hörby Kommune, Viktoria Munck, udtaler, at hun ikke kommer til at savne luciaoptogene:
”Det passer ikke længere så godt i dagens samfund med de her skønhedsagtige konkurrencer blandt unge piger. Det er problematisk. Vi vil ikke længere have det.”
Hörby Kommune kunne såmænd være hårdere ramt af multietniciteten end så mange andre svenske kommuner. ”Kun” 25,2 pct. af de unge mænd i alderen 15-44 år var i 2018 af ikkesvensk herkomst. Deres andel vil i 2028 efter prognosen være steget til 32,2 pct.
Det er jo ingenting i forhold til f.eks. Malmø, der i 2018 havde 56,2 pct. mænd i alderen 15-44 år af udenlandsk afstamning. Prognosen for 2028 hedder 63,4 pct.
Læs resten på Jyllands-Posten