Morten Uhrskov Jensen: Britisk valg et slag i ansigtet på de politisk korrekte
13. december 2019
De mener det, de englændere, de vil ud af EU.
Efter at langt den overvejende del af danske medier i de sidste uger har udpenslet, hvor fantastisk ringe Boris Johnson og Det Konservative Parti i Storbritannien har klaret sig, vandt selvsamme en knusende valgsejr i nat.
Boris Johnson har nu muligheden for at gå over i historien som en stor premierminister. Valgresultatet er så overbevisende for Det Konservative Parti, at ingen længere tvivler på, at Brexit vil finde sted. Det er alene formen, det vil ske under. Det er stort, at EU for første gang i sin uheldsvangre historie rulles tilbage, og det endda med et land, der har den næststørste nationale økonomi i unionen og den femte største i verden.
Ikke alene er valgresultatet meget klart med 364 (eller 365, én valgkreds mangler i skrivende stund) konservative pladser i et Underhus, hvor 326 er lig med absolut flertal. Der er tale om den største Konservative sejr siden 1987 og det største nederlag for Labour siden 1935 (sic!).
Labours og deres venstreekstreme formands bøllebank er yderst velfortjent. Godt at man ikke kan vinde et valg med en kommunist til formand, der, hver gang en venstreorienteret diktator er kommet i hans synsfelt, ikke har givet op, før han, Jeremy Corbyn, havde indhentet diktatoren og omfavnet ham på det hjerteligste.
Læs resten på Jyllands-Posten