Morten Uhrskov Jensen: Hinduistisk overherredømme i muslimske Kashmir? Pludselig kan vestlige medier se faren for befolkningsudskiftning
15. august 2019
Dobbeltmoralen i vestlige medier skriger til himlen.
Det har ikke vakt megen opsigt i danske medier, at den hindunationale regering i Indien i begyndelsen af august ophævede særrettighederne for delstaten Kashmir, et omstridt område beliggende mellem Pakistan og Indien, med en majoritet af muslimer også i den indisk kontrollerede del af Kashmir.
Paragraf 370 i den indiske forfatning skal udgå, og det vil i princippet betyde, at millioner – husk på Indiens enorme befolkning – af hinduer kan flytte til Kashmir, og også provinsen Jammu, og således demografisk ændre områderne fra muslimsk dominerede til hinduistiske.
Det kan komme til at gå Kashmir (og provinsen Jammu), som det er gået Tibet, hvor tibetanere er blevet et mindretal i deres eget land. Ikke på Kinas diktatoriske måde, men simpelthen ved hjælp af det overvældende antal af hinduer, der bor i Indien, næsten en milliard eller 1.000 millioner.
Menneskerettighedsaktivister har protesteret og bl.a. sagt, at dette kan ”ændre demografien og til syvende og sidst ødelægge områdets [muslimske] karakter”.
Det var fra New York Times. Britiske BBC kan også være med og sendte en rapporter, der bl.a. kunne fortælle, at en ung mand er klar til at lære sin lille søn at bevæbne sig, som faren selv er villig til.
Læs resten på Jyllands-Posten