Lone Nørgaard: Antifascister, min bare...

4. januar 2020

Af Lone Nørgaard.

Hvis det ikke var så sørgeligt, ville det være afsindigt morsomt: Vi har en gruppering i dette land, der kalder sig Revolutionære ANTI-fascister, til trods for at medlemmerne er indbegrebet af en fascistisk bevægelse.

Lidt repetition vedr. fascisme:

Styreform

– førerprincip (il Duce / Der Führer) – imod demokrati (læs: diktator-kommunisterne Stalin, Mao og Pol Pot – menneskehedens største forbrydere)
– antiparlamentarisme
– autoritært styre frem for demokrati. Modstand mod borgerlige frihedsrettigheder.

Politiske metoder / organisering
– kamp- / aktionsgrupper (fasci)
– uniformering, militær organisation
– viljen til magt via vold

Med denne lille repetition er der holdt et spejl op for de såkaldte Antifascister, der fremover skal kaldes ved deres rette navn: Fascister. De bekender sig til gadens parlament og benytter sig af voldsparate stormtropper. Associationerne til nazisternes stormtropper SA ligger lige til højrebenet.

Det er faktisk lidt synd for dem
Det er faktisk lidt synd for dem. De er nemlig spejlblanke på historien, herunder ikke mindst kommunismens sorte bog og islams 1400-årige historie. Omvendt: Når man ikke tynges af kundskaber og viden, bliver det såre nemt at krybe ind i en færdig revolutionsideologi, hvor man bekvemt og dorskt – og ja, undskyld mig, patetisk – slår højtråbende og skingert om sig med floskler og selvfølgelig aldrig glemmer i den forbindelse at trække nazi-kortet.

Da disse fascister med skam at melde ikke er de skarpeste knive i skuffen, er det endnu ikke trængt ind på deres lystavle, at det sekund, de trækker N-kortet, har de tabt. Det kort bliver i dag kun trukket, når man er løbet tør for argumenter, og ens ryg er prydet med logoet TABER.

Læs resten på NewSpeek