Lone Nørgaard: Danmarks ansvarsløse elite

(Læserbrev bragt i Ekstra Bladet 15. september 2020)

Christina Egelund (tidl. Liberal Alliance - nu Fremad) udtaler sig gerne offentligt om, hvordan vi er ' nødt til at frisætte os fra det yderste nationalkonservative højres krav om en evigt strammere udlændingepolitik'.

Javel så.

Egelund tilhører tydeligvis den ansvarsløse ' elite', der er baldrende ligeglad med, at Fanden tager de bagerste.

For det liberale talerør for ' international retsorden' (læs: forældede konventioner, der smadrer suveræne nationalstater) bor med garanti ikke i et af de områder, der betegnes belastede.

Lur mig, om ikke Egelund bor i en herskabslejlighed på Østerbro meget, meget langt fra graffitimure, hærværk og container-brændinger.

Lone Nørgaard, Frederiksberg.

Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com