Lone Nørgaard: Magt, kontrol og overvågning
26. maj 2020
Lone Nørgaard i Ekstra Bladet 25.maj 2020 (Debat, side 16.)
Mette F., i folkemunde kaldt Røde Mor, skal vist glæde sig over, at DR og TV2 mere eller mindre fungerer som mikrofonholdere for regeringen og dens coronafortælling.
En stor del lader nemlig til at være fiktion.
F. eks. er der ikke klare tal, der skelner mellem, hvem der er døde MED corona versus døde AF corona.
I dag ligger der adskillige oplysninger på nettet om manipulerede dødsattester verden over, der får død-af-corona-tallene til at eksplodere.
Nu efter godt to måneders panik-politik-udøvelse er tiden måske kommet til at stille det kætterske spørgsmål: Er covid-19 farligere end andre vira? Og hvis nej - hvorfor bliver den kolporteret som en sådan? Kunne skræmmescenarierne monstro handle om, at ' nogen' vil have magt, kontrol og overvågning smuglet ind ad bagdøren? Med tvangsvaccination som redskab og pillen solgt med sukkerovertrækket: Vi vil bare værne om borgerne? Hm! Hvad er det, man plejer at sige: Følg pengene!
Lone Nørgaard Cand. mag.
2000 Frederiksberg.