Morten Uhrskov Jensen: Hvem er ”hipster-fascister”?

Ikke Generation Identitær, som injurieres af formanden for Konservativ Ungdom.

Lørdag den 16. maj bragte Berlingske en artikel af journalist Troels Heeger med titlen Glem panikken over unge muslimer i støjende biler: Ghetto-protester er »vellykket integration«        

De to interviewede var Jens Philip Yazdani og Ali Aminali, den første halvt dansk og halvt iransk og blogger her hos JP. Den anden har iransk baggrund og skrev for ikke længe siden en bog om danske socialrådgiveres ubændige trang til at behandle ikkevestlige indvandrere som ofre.

Jens Philip Yazdani er helt uinteressant i sammenhængen. Han står ude, hvor kragerne vender på venstrefløjen og har inspireret Berlingske til at finde den absurde overskrift på artiklen frem. Ham lader vi glemslens nådige slør sænke sig over.

Det er Ali Animali, journalist Troels Heeger og Konservativ Ungdoms formand, Anders Storgaard, der påkalder sig opmærksomheden i denne omgang. Anders Storgaard vender jeg tilbage til. Først til det afgørende sted i artiklen:

”Når Ali Aminali denne formiddag skridter hen over fodboldbanens kunstgræs, hvor Fredens Moské tidligere har arrangeret festligheder i forbindelse med muslimske højtider, kritiserer han både Generation Identitær som »hipster-fascister« [min fremhævelse] og det offentlige bønnekald som en form for magtudøvelse og social kontrol.”

Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com