Morten Uhrskov Jensen: Nej, køn er ikke en social konstruktion
23. august 2020
Men venstrefløjen vil så gerne have os til at tro det for bedre at kunne gribe ind i vores liv.
Det står naturligvis enhver frit for at fornægte videnskabelig evidens for forhold, man ikke bryder sig om. Seriøst er det ikke, men mod dumhed kæmper guderne som bekendt forgæves.
Dagbladet Politiken bragte for nogle dage siden yderst prisværdigt en fremragende kronik af biolog Kåre Fog og Dansk Samlings Lone Nørgaard under overskriften:
”Drop nu snakken om at kønnet er en kulturel konstruktion. Det er jo så indlysende noget sludder – selv fra fosterstadiet påvirker kønnet os” (desværre bag betalingsmur) .
De to køn – det mandlige og det kvindelige – som social konstruktion pilles systematisk fra hinanden i kronikken. De følgende argumenter er alle hentet fra kronikken:
- Allerede få dage og uger efter fødslen kan forskere registrere systematiske forskelle mellem drenge og piger, hvor piger viser relativt større interesse i ansigter, personer og sprog. Det siger sig selv, at spædbørn ikke kan være særligt påvirket af miljøet, når de ikke engang har udviklet et sprog endnu.
- Det samme gælder, når børn stadig er under et år gamle. Sætter man et barn blandt legetøj bestående af henholdsvis dukker og ting, f.eks. en brandbil, vil pigerne signifikant oftere kravle hen til en af dukkerne, mens drengene oftere vil kravle hen til en af tingene.
Resten kan læses hos Jyllands-Posten