Morten Uhrskov Jensen: Løftesælgeren Mette Frederiksen – store ord og bragesnak sat i system, massivt vælgerbedrag resultatet
10. februar 2020
Det er virkelig en interessant strategi. Den gode vilje som iskold politisk kalkule.
Dagbladet Politiken havde en særdeles interessant analyse i går af politisk redaktør Anders Bæksgaard. Ja, De læste rigtigt, kære læser, det var i Politiken, at der stod noget væsentligt. Det meste af artiklen er desværre bag betalingsmur, men essensen af analysen er denne:
Statsminister Mette Frederiksen og hendes regering er ”iscenesættere” af en lang række politiske tiltag, som regeringen udmærket ved, ikke kan lade sig gøre, som den vestlige verden er indrettet i dag med sin stærke selvmordstrang gennem befolkningsudskiftning og blålys i især den såkaldte klimapolitik.
Politikens Anders Bæksgaard rammer også pænt inden for skiven, når han sammenligner Mette Frederiksen med Donald Trump og Boris Johnson, som begge – især Trump – ikke på nogen måde har indfriet sine valgløfter om en mur mod Mexico og en standsning af amerikanernes håbløse demokratiprojekter i den tredje verden. At jeg personligt støtter både Donald Trump og Boris Johnson frem for deres modstandere, gør mig ikke blind for, at de begge fortsat har muligheden for at gå over i historien som opblæste iscenesættere, der stort set ikke fik noget virkeligt gennemført. Boris Johnson får f.eks. med største sandsynlighed ikke gjort noget som helst ved, at hvide briter kommer i mindretal i flere og flere byer.
Læs resten på Jyllands-Posten