Morten Uhrskov Jensen: Engelsk filosof: Krisen er et vendepunkt i historien

Liberalismen og socialismen har aldrig været svaret og da slet ikke nu.

Den engelske filosof John Gray er et særdeles interessant bekendtskab. Han er meget svær at sætte i bås politisk. Somme tider lyder han konservativ, andre gange som en slags socialdemokrat. Han har udgivet en stribe bøger, hvoraf blandt andre ”False Dawn: The Delusions Of Global Capitalism” fra 2009 kan anbefales.

Den 21. april bragte Kristeligt Dagblad et længere essay af John Gray under overskriften ”Derfor er denne krise et vendepunkt i historien”. Artiklen er meget beklageligt bag betalingsmur. Den fortjener ellers at blive kendt af en bred kreds. I det følgende vil jeg derfor bringe udvalgte citater fra artiklen og løbende kommentere dem.

»Trods al dens snak om frihed og valg var liberalismen i virkeligheden et forsøg på at opløse de traditionelle kilder til social samhørighed og politisk legitimitet og erstatte dem med et løfte om stigende materiel levestandard.«

»De traditionelle kilder« i forhold til det sociale og politiske. Jeg kan kun misunde John Gray den fremragende formulering. Ved at arbejde hen imod maksimal grænseløshed har både venstreorienterede som såkaldt højreorienterede regeringer groft svigtet de respektive folks tillid. Resultatet har været EU og masseindvandring for Vesteuropas vedkommende. Begge dele skal rulles tilbage fremover, må konklusionen være.


Læs resten på Jyllands-Posten

Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com