Morten Uhrskov Jensen: EU blinkede først – stor sejr til Storbritannien

29. december 2020

Det forheksede tryllestøv, der hedder EU, er kejserens nye klæder.

Det skortede ikke på dommedagsprofetierne efter den britiske folkeafstemning den 23. juni 2016. Nu ville det da gå rent galt for landet på den anden side af Nordsøen. Økonomien ville kuldsejle, og hvis briterne fortsat skulle have adgang til det indre marked, måtte de lægge sig fladt ned og acceptere alle EU’s regler, herunder frie vandringer af arbejdskraft og være underlagt EU-domstolen, som består af aktivistiske og ikkefolkevalgte dommere, der ønsker at lege politikere.

Ellers ville der komme told på alle varer til og fra Storbritannien. Angela Merkel, Emmanuel Macron, Ursula von der Leyen, alle havde de virkeligt krammet på øriget.

Hvad skete i stedet? Såmænd fire helt afgørende indrømmelser fra EU, her og her.

1. Storbritannien kan fortsat købe og sælge varer i og til EU-lande uden told. Altså fortsat frihandel, hvilket er en glimrende ting for begge parter.
2. Storbritannien kan frit indgå handelsaftaler med såkaldte tredjelande, altså lande uden for EU. Storbritannien kan f.eks. indgå lukrative handelsaftaler med Chile, Indien, Thailand og Australien, blot som eksempler.
3. Schengen-aftalen, der gør det muligt for arbejdssøgende og personer med langt mindre ædle motiver frit at vandre til f.eks. Storbritannien, er ophævet lige om lidt. Storbritannien bestemmer fra den 1. januar 2021 selv, hvem de vil lukke ind. Det vil blive en stor gevinst for især den ufaglærte og faglærte arbejdskraft i Storbritannien, fordi løntrykkeriet givetvis vil falde markant.
4. EU-domstolens domme har ikke længere virkning for Storbritannien. Denne aktivistiske domstol bestående af dommere, der agerer som politikere, har nu ikke længere nogen magt over det britiske parlament og regering. Der er overgangsperioder for fiskeriet, og selvfølgelig kan både Storbritannien og EU indføre straftold, hvis man mener, at den anden omgår reglerne for frihandel. Forskellen mellem at være underlagt en udenvælts magt og at kunne bestemme selv er dog stadig helt afgørende.

Læs resten hos Jyllands-Posten